Befinder du eller nogle af dine pårørende sig i det ramte område? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk.
Mandagens jordskælv i Tyrkiet og Syrien har indtil videre kostet over 8700 mennesker livet, kunne myndighederne oplyse onsdag.
Skælvet havde en styrke på 7,8 og ramte tidligt mandag morgen lokal tid et sted mellem byerne Gaziantep og Osmaniye i Tyrkiet - ikke langt fra den syriske grænse.
Foruden menneskeliv har jordskælvet også smadret bygninger og infrastruktur i områderne.
Det er dokumenteret af satellitbilleder taget af virksomheden Maxar Technology.
Herunder kan du se, hvordan det så ud i det sydøstlige Tyrkiet i september 2019 og efter skælvet i februar 2023.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Redningsarbejdet fortsætter
Redningsarbejdet står stadig på i både Tyrkiet og Syrien.
I Syrien, hvor omkring 2500 personer har mistet livet, lykkedes det redningsarbejderne at få en nyfødt fri fra murbrokkerne fra en boligblok, der var styrtet sammen.
Barnet var så nyfødt, at det stadig var forbundet til sin mor gennem navlestrengen.
- Hun er stabil nu (barnet, red.). Hun havde adskillige blå mærker og flænger over hele kroppen, lød det fra børnelæge Hani Maarouf.
Den lille pige blevet reddet ud, men resten af familien - som talte forældrene, fire søskende og en tante - led en tragisk skæbne.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
FIK DU LÆST?
Ubegribelig skæbne for lille pige
Mærsk indstiller alle operationer: Container-brand i tyrkisk havn ude af kontrol