Voldsomme brande fortsætter: 9000 evakueret

Trods massiv indsats er det endnu ikke lykkedes at få bugt med flammerne på Gran Canaria

Både mennesker og dyr kæmper med varmen og flammerne på den spanske ferieø. Video: AP

For anden gang på kort tid bliver den spanske ferieø Gran Canaria hærget af voldsomme flammer.

Branden startede i weekenden, og i skrivende stund er mere end 10.000 hektar blevet opslugt af flammerne, mens mere end 9000 mennesker er blevet evakueret.

Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
 

På trods af at mere end en million liter vand er blevet spredt ud over flammerne fra fly, og selvom 600 brandfolk kæmper mod branden, har ilden fortsat med at sprede sig, lyder det fra de lokale myndigheder ifølge CNN.

Myndighederne håber nu, at kraftig vind og et fald i temperaturen kan hjælpe i kampen mod flammerne.

- Dette er en meget alvorlig brand, en kæmpe skovbrand, og man er nødt til at have tillid til den fremragende indsats fra dem, der kæmper imod den, siger Angel Victor Torres, der er regional præsident for Kanarieøerne.

Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Øgruppen har været nødt til at søge hjælp fra det øvrige Spanien til at bekæmpe flammerne, der kom kun en uge efter, at man var nødt til at evakuere 1000 mennesker efter en anden skovbrand på Gran Canaria.

Der bor i alt 900.000 mennesker på Gran Canaria, som i store dele af året er et yndet turistmål.

Også turister har været blandt de evakuerede i den seneste, voldsomme brand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere