Vrag af AirAsia-fly fundet på 30 meters dybde

Høje bølger og kraftig vind gør det svært for dykkere at komme ned til vraget af forulykket fly.

Her kan du se, hvordan eftersøgningen efter AirAsia-flyet foregik (video: AP)

Vraget af det passagerfly fra AirAsia, som i weekenden forsvandt med 162 personer om bord, er blevet lokaliseret på bunden af Javahavet. Det oplyser indonesiske embedsfolk onsdag morgen dansk tid ifølge flere medier.

Sonarbilleder viser ifølge Indonesiens eftersøgnings- og redningstjeneste, at vraget ligger på forholdsvist lavt vand.

- Det er mellem 30 og 50 meter under vandet, siger Hernanto, en ansat ved redningstjenesten på et pressemøde.

Pårørende bryder sammen, efter meldingen om lig fundet i Javahavet. (Foto: AP) Krig & katastrofer Lig bjærget fra forsvundet fly

Det er fortsat uvist, om flyet er intakt eller slået i stykker, siger en embedsmand fra eftersøgnings- og redningstjenesten til CNN.

Hårdt vejr i eftersøgningsområdet med op til tre meter høje bølger forhindrer dykkere i at undersøge det sted, hvor flyet er styrtet ned.

Onsdag er syv af de 162 lig blevet bjærget - heriblandt et, der var iført en redningsvest.

Airbus-flyet fra AirAsia Zest stoppede brat, da det kørte ud over landingsbanen og endte i græsset i Kalibo, Filippinerne. (AP Photo/Jun Aguirre) Krig & katastrofer Nyt drama for Air Asia fly: Kørte ud over landingsbanen

Stor sorg blandt de pårørende, efter det stod klart, at de 162 passagerer alle har mistet livet. (Foto: AP)
Stor sorg blandt de pårørende, efter det stod klart, at de 162 passagerer alle har mistet livet. (Foto: AP)
 

Myndighederne i Surabaya forbereder sig i øjeblikket på at modtage og identificere de omkomne. Der holder blandt andet 130 ambulancer parat til at flytte ligene til et politihospital og indsamle dna fra slægtninge, der er kommet til området.

- Vi beder til, at dette er flyet, så bjærgningen kan ske hurtigt, siger Hernanto.

Ud over lig er der fundet vragrester og bagage i området. De fleste om bord var indonesere. Der er ikke fundet overlevende.

Det forventes, at det forsvundne AirAsia-fly vil blive fundet inden længe. (Foto: Eyevine) Krig & katastrofer Sådan adskiller det mystiske MH370-flystyrt sig fra AirAsia-sagen

Der var 162 om bord på flyet, da det tidligt søndag forvandt over Java-havet sydvest for øen Borneo under en flyvning fra Surabaya til Singapore. Flyet havde været i luften i cirka 40 minutter.

Lige inden havde piloterne anmodet om tilladelse til at flyve en smule højere for at undgå et uvejr på ruten.

Flyet fløj ifølge nyhedsbureauet Reuters i en højde af 32.000 fod, cirka 9,75 kilometer, da flyets kaptajn bad om tilladelse til at stige til en højde på 38.000 fod.

Krig & katastrofer Indonesien beder USA om hjælp til at finde fly

Det fik flyet ikke tilladelse til på grund af tæt lufttrafik, men da flyet kort tid efter fik tilladelse til at stige til 34.000 fod, fik flyvelederne ingen svar tilbage fra kaptajnen.

At ligene er fuldt påklædte kan indikere, at flyet, der var en Airbus A320, var hel, da det ramte vandet, skriver Reuters. Det understøttes angiveligt af, at vragdelene ikke ligger spredt over et stort område.