Vragdele fra forsvundet fly fundet

Vragdele fra savnet egyptisk fly er fundet syd for den græske ø Karpathos i Middelhavet, oplyser græsk tv ifølge Reuters

Få seneste opdatering her

De første vragdele af det egyptiske passagerfly MS804 der af endnu ukendte årsager styrtede i den egyptiske del af Middelhavet, er nu fundet.

Det oplyser kilder i den græske hær ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Reuters skriver, at vragdelene er fundet knap 80 kilometer syd for det område, hvor flyet sidste blev set på radaren. Militærkilden fortæller, at der er tale om to flydende vragdele, uden at være mere specifik.

EgyptAir har endnu ikke bekræftet fundet.

Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 15:19 Egyptisk minister: Terror mere sandsynligt end en teknisk fejl

Sorte bokse
Ifølge AP er der fundet to orange genstande i vandet, som muligvis kan være flyets sorte bokse.

- Genstandene blev fundet 370 kilometer syd-sydøst for Kreta, men stadig indenfor det egyptiske luftfartsrum, siger en talsmand fra det græske militær ifølge AP.

Den sorte boks er designet til at klare katastrofer og rummer informationer, som kan forklare et flystyrt. Den er i virkeligheden orange, for at man nemmere kan finde den.

Terror-spekulationer
Egyptens luftfartsminister sagde på et pressemøde torsdag eftermiddag, at sandsynligheden for, at et terrorangreb er årsagen til flystyrtet er større, end sandsynligheden for en teknisk fejl.

Lederen af Ruslands indenlandske efterretningstjeneste siger, at han mener flystyrtet med al sandsynlighed styrtede som følge af et terrorangreb, skriver The Gurdian.

Journalisten Rukmini Callimach, der arbejder på New York Times og især dækker terrororganisationen Islamisk Stat skriver på Twitter, at ingen fra IS indtil videre har taget ansvar for flyets forsvinden.

Tidligt i morges omkring klokken 03.30 forsvandt dette passagerfly MS804 fra EgyptAir sporløst fra radaren. Det får terroralarmerne til at ringe hos eksperter. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 15:00 Eksperter om MS804's skæbne: Terroralarmerne ringer

'Vejret var perfekt'
Den britiske pilot Alan Carter fløj den præcis samme rute, som MS804 på næsten samme tidspunkt.

Ifølge ham var vejret helt perfekt, og der var ingen problemer med kommunikationen.

-  Alle kommunikationssystemerne fungerede normalt. Jeg talte med flykontrollen i Athen og bemærkede, hvor stille det var. Og jeg fik at vide, at der kun var fem andre luftfartøjer i det samme luftrum. Kommunikationen med Kairo var også helt normal, siger han til BBC.

Her ses flyets rute over Middelhavet, før flyet mistede kontakt med radaren klokken 02.45 Kairo-tid. (Foto: Flightradar.com) Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 07:33 Følg pressemødet LIVE! Her er seneste nyt om flystyrtet

Efter styrtet blev kendt i offentligheden har både myndigheder og handelsskibe i området ledt efter det forsvundne fly.

Der var 66 personer om bord på flyet. De menes alle at have mistet livet.

Opdateres...

Teknologi - 19. maj. 2016 - kl. 11:43 Piloter: Sikkerheden er altid vores vigtigste opgave

1 af 3 Den International Lufthavn i Kairo. (Foto: AP Photo/Amr Nabil)
2 af 3 Den International Lufthavn i Kairo. (Foto: AP Photo/Amr Nabil)
3 af 3 Flyets rute, før det styrtede ned (Foto: Flightradar24.com)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere