Annonce:
Annonce:

Vreden eksploderer: 'Denne forbrydelse vil ikke blive glemt'

Den voldsomme togulykke, som natten til onsdag rystede Grækenland, kunne være undgået, lyder anklagerne fra arrige demonstranter

Mindst 32 mennesker er døde, efter et passagertog og et godstog kolliderede i det centrale Grækenland tirsdag aften

Øjenvidner fortæller, at de mærkede en voldsom rystelse, derefter et brag og siden kaos, da kollisionen skete.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Tusindvis af rasende grækere er gået på gaden i frustration over den tragiske togulykke, som har kostet 57 mennesker livet.

Blandt andet marcherede demonstranter torsdag fra togselskabet Hellenic Trains hovedkvarter i Athen til det græske parlament. Der er ligeledes udbrudt protester i flere af landets øvrige store byer.

'Denne forbrydelse vil ikke blive glemt,' lyder råbet fra folkemængden.

Det skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kritikken regner ned over den græske regering efter togulykken. Foto: AFP Stringer/Ritzau Scanpix
Kritikken regner ned over den græske regering efter togulykken. Foto: AFP Stringer/Ritzau Scanpix
 

'Kroniske dårligdomme'
En stor del af de 57 dræbte var unge studerende, som var på vej fra Athen til Thessaloniki efter en længere ferieweekend. Sent torsdag aften offentliggjorde landets myndigheder, at 56 af togets passagerer fortsat er meldt savnet.

- De vil forsøge at dække over det, men vi vil ikke lade dem, siger en demonstrant ved navn Stelios Dormarazoglou til The Guardian.

Annonce:

Demonstranten mener, at den græske regering kunne have forhindret ulykken, hvis jernbanernes signalsystemer var blevet set efter i sømmene i tide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, besøgte ulykkesstedet efter tragedien. Foto: Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix
Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, besøgte ulykkesstedet efter tragedien. Foto: Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix
 

Torsdag indrømmede regeringen, at jernbaneprojekter landsdækkende har været ramt af 'kroniske dårligdomme i den offentlige sektor'.

Landets jernbane- og metroarbejdere strejker på grund af den 'manglende respekt', som skiftende regeringer har udvist overfor de græske jernbaner. Medarbejderne mener, at det har ført til den tragiske ulykke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Øjenvidner fortæller, at de mærkede en voldsom rystelse, derefter et brag og siden kaos, da kollisionen skete. Foto: Vasilis Ververidis/Ritzau Scanpix
Øjenvidner fortæller, at de mærkede en voldsom rystelse, derefter et brag og siden kaos, da kollisionen skete. Foto: Vasilis Ververidis/Ritzau Scanpix
 

Menneskelig fejl
Ulykken skete natten til onsdag, da et passagertog med 350 passagerer kolliderede frontalt med et godstog. Kollisionen fandt sted i Tempi-dalen nær byen Larissa. Stationsforstanderen i Larissa blev onsdag anholdt.

Ifølge den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, var det en menneskelig fejl, som var skyld i ulykken.

- Alt viser, at den her ulykke desværre primært skyldtes en tragisk menneskelig fejl, sagde Mitsotakis onsdag aften.

Den voldsomme tragedie fik premierministeren til at erklære tre dages landesorg

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: