Vulkan i voldsomt udbrud

Vulkanen La Soufrière er gået i udbrud på den caribiske ø Saint Vincent og Grenadinerne

En vulkan på den caribiske ø Saint Vincent og Grenadinerne er eksploderet i et voldsomt vulkanudbrud.

Det skriver blandt andet New York Times og Washington Post.

Det er den 1234 meter høje vulkan La Soufrière, der i udbrud på den nordlige spids af øen.

Billeder fra øen viser en stor, tyk røgsøjle stige op fra den aktive vulkan, der gik i udbrud klokken 8.41 lokal tid.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget...

New York Times reporterer, at der ifølge embedsmænd er evakueret tæt på 20.000 mennesker på den nordlige ende af øen.

Samtidig fortæller Washington Post, at der endnu ikke er reporteret om nogle døde eller tilskadekomne.

På en pressekonference torsdag bønfaldt premierminister Ralph Gonsalves beboere om at forblive rolige og bemærkede, at coronaepidemien gjorde situationen endnu sværere at koordinere.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget...

Man begyndte at måle aktivitet i vulkanen i december 2020. Foto: Ritzau Scanpix
Man begyndte at måle aktivitet i vulkanen i december 2020. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Jeg vil ikke have, at I går i panik. Det er den værste ting at gøre, sagde premierministeren rettet mod øen beboere.

- Ikke alt kommer til at gå perfekt, men hvis vi alle samarbejder med hinanden og gør alt med god ånd, godt hjerte og godt naboskab, så kommer vi gennem det her stærkere end nogensinde før.

La Soufrière var senest i udbrud i 1979, hvor ingen på øen døde.

I 1902 var vulkanen også i udbrud, hvor 1680 personer blev dræbt.