Soldater fra den berygtede russiske Wagner-gruppe, som afviste at slå ukrainere ihjel eller helt deltage i krigen, blev selv henrettet på brutal vis.
Henrettelserne skulle afskrække andre medlemmer fra at følge trop.
Det fortæller den 26-årige Wagner-afhopper Andrej Medvedev, som er flygtet og har søgt asyl i Norge, i et nyt interview med tv-stationen CNN.
- De plejede at samle alle, der afviste at kæmpe, og skyde dem foran de nytilkomne. En dag hentede de to soldater, der havde afvist at gå i krig. De skød dem foran alle de andre og begravede dem i de skyttegravene, fortæller Medvedev.
På flugt i kulden
En måneds flugt i bidende kulde nær grænsen mellem Rusland og Norge sluttede for få uger siden, da Andrej Medvedev blev pågrebet af norsk militær. Efterfølgende er det kommet frem, at han er tidligere ledende medlem Wagner-gruppen, og at han har søgt asyl i Norge.
Billeder delt af Wagner-afhopper: Rifter og sår på kroppen
Andrej Medvedev har selv forklaret, at han ikke vidste, hvilken gruppe han meldte sig ind i sommer.
- Han indså meget tidligt, at han havde meldt sig på de forkerte vilkår, og at der foregik ting i krigen, som han ikke kunne deltage i. Han ville melde sig ud, men han fik en forståelse af, at det i virkeligheden var umuligt, har hans advokat, Brynjulf Risnes, forklaret til VG.
Det afviser Wagner-gruppen dog.
- Har mishandlet fanger
Den brutale gruppe hævder, at Medvedev selv har været med til at mishandle ukrainske krigsfanger.
- Han burde retsforfølges for at have mishandlet fanger. Vi har materiale, der beviser, hvad han har gjort, hævder gruppen overfor det svenske medie Aftenposten.
Overfor CNN erkender Andrej Medvedev, at han nåede at have ansvar for et stort antal soldater, og at antallet voksede og voksede, i takt med at dømte fanger blev tilbudt at kæmpe på russisk side.
- Der kom flere og flere lig hele tiden. Døde kroppe, flere indsatte, flere døde kroppe, endnu flere indsatte. Til sidst havde jeg ansvaret for så mange, at jeg mistede overblikket, siger han i interviewet.
'Opsigtsvækkende'
Det har ikke været muligt for CNN at verificere Andrej Medvedevs fortælling om de vilkårlige henrettelser, ligesom Medvedev afviser at kommentere, hvad han selv har gjort under krigen.
En dansk ekspert har over for Ekstra Bladet kaldt hele situationen opsigtsvækkende og dramatisk.