Annonce:
Annonce:

Zelenskyj: Over 1100 russere er dræbt på under en uge i Bakhmut

Ud over 1100 dræbte siden mandag er 1500 russere så hårdt såret, at de ikke kan kæmpe mere, siger Zelenskyj

Situationen spidser til i den østukrainske by Bakhmut.

Stifteren af den private russiske hær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, siger, at gruppen har taget kontrollen over hele den østlige del af byen. Samtidig har Ukraines indenrigsminsterium frigivet denne video, som angiveligt viser Ukraine sprænge syv Wagner-soldater i luften i byen.

Bliv klogere på kampen om Bakhmut - også kaldet 'kødhakkeren' her

Voldsom video: Her sprænger de angiveligt Wagner-soldater i luften.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Rusland har mistet over 1100 soldater på mindre end en uge i byen Bakhmut. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag.

- På mindre end en uge, fra 6. marts, formåede vi at dræbe flere end 1100 af fjendens soldater alene i Bakhmut-sektoren. Ruslands uigenkaldelige tab lige dér i Bakhmut, siger præsidenten i sin daglige melding.

Ud over de mange dræbte er der også omkring 1500 russiske soldater, der er blevet så alvorligt såret, at de ikke kan kæmpe videre, tilføjer Zelenskyj.

Alene i det seneste døgn er 221 soldater, der kæmper på russisk side, blevet dræbt. Over 300 er såret. Det meddelte en talsmand for det ukrainske militær tidligere søndag.

Begge sider hævder at have tilføjet den anden side betydelige tab.

Ruslands forsvarsministerium meddelte tidligere søndag, at over 220 ukrainske soldater er dræbt i den bredere Donetsk-region, hvor frontlinjen ligger, i løbet af det seneste døgn.

Det er ikke muligt at få tabstallene bekræftet af uafhængige kilder.

Ukrainske styrker har desuden uskadeliggjort mindst ti russiske ammunitionsdepoter samt en del militært udstyr i den seneste uge, siger præsident Zelenskyj.

Bakhmut har i månedsvis været skueplads for de hidtil mest langvarige og blodige kampe i krigen i Ukraine. Byen ligger i den østlige del af landet.

Russiske styrker og den private russiske militære virksomhed Wagner har taget kontrol med et område i den østlige del af Bakhmut og enkelte områder nord og syd for byen. Men indtil videre har russerne ikke formået at omringe byen.

Rusland mener, at hvis de russiske styrker tager kontrol med Bakhmut, vil det slå hul i det ukrainske forsvar og gøre det muligt at indtage hele den vigtige industriregion Donbas.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: