Annonce:
Annonce:

Kriminalitetsudviklingen i Sverige er på et "aldrig før set niveau"

I debatindlæg skriver svensk rigspolitichef, at kriminaliteten er blevet mere kompleks og sværere at håndtere

Politiet i flere dele af Sverige har travlt med at bekæmpe stigende kriminalitet. Især kriminalitet på grund af bandekonflikter hærger dele af landet. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Politiet i flere dele af Sverige har travlt med at bekæmpe stigende kriminalitet. Især kriminalitet på grund af bandekonflikter hærger dele af landet. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce:

Kriminalitetsudviklingen i Sverige er på et 'aldrig før set niveau'.

Det skriver rigspolitichef Anders Thornberg og andre ledende politimestre i et debatindlæg i Dagens Nyheder ifølge nyhedsbureauet TT.

Kriminaliteten er blevet mere kompleks, og det er sværere at få vidner i tale, mener han.

- Sagsøgere, vidner og gerningsmænd, som tidligere har talt med politiet og afgivet vidneforklaring i retten, giver nu næsten aldrig nogen oplysninger.

- Det gør efterforskningen væsentligt vanskeligere. Succes i anklagemyndigheden kræver ofte at finde andre, sværere beviser, skriver Thornberg.

Han efterlyser flere ansatte i politiet, stærkere værktøjer gennem ny lovgivning og styrket samarbejde mellem myndigheder.

Desuden mener han, at politiets mission skal finpudses for at løse udfordringerne.

Annonce:

- Vores forpligtelse til at gøre hele Sverige trygt og sikkert er urokkelig, skriver Anders Thornberg.

Sverige har i en lang årrække været plaget af blandt andet vold med skydevåben og udpræget bandekriminalitet.

Næst efter Stockholm var der sidste år ingen andre byer i Sverige, som oplevede mere skyderi end den lille by Eskilstuna i Södermanland.

Det meste af volden med skydevåben bliver tilskrevet en konflikt mellem rivaliserende bander i bydelene Årby og Skiftinge i Eskiltuna.

Den konflikt har også resulteret i en række tilfælde af knivstikkerier, bilbrande, bortførelser og afpresning.

Politiet i byen foretog i 2022 flere store beslaglæggelser af våben og narkotika, og der blev også afsagt flere og strengere domme.

I 2022 havde Sverige europarekord i flest antal skuddræbte på et år med 64 skuddræbte.

Til sammenligning blev der i Danmark skuddræbt otte personer i 2022.

Der bor 10,4 millioner mennesker i Sverige mod knap seks millioner i Danmark.

Udover de mange skudepisoder er der også trusler mod almindelige mennesker, mod butikker og erhvervsdrivende. Konflikterne rammer også skolerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: