Der findes den virkelige virkelighed, og så findes der Morten Messerschmidts virkelighed. I Messerschmidts virkelighed har han intet ulovligt eller forkert foretaget sig, når han får EU til at betale et sommergruppemøde under dække af, det er et EU-arrangement.
Den sag undersøger EU’s antisvindel-enhed Olaf nu på andet år.
Mange har undret sig over, hvorfor det tager så lang tid. Forklaringen fik vi i denne uge, da Olaf meddelte, at de mener Messerschmidt modarbejder efterforskningen, fordi han på trods af flere rykkere endnu ikke er kommet med en
redegørelse.
I Messerschmidts virkelighed har han intet hørt fra Olaf: ’Ikke engang et julekort, ikke en opringning’, sagde han i P1 for nylig.
Det ved vi nu er løgn. Hvilket Messerschmidts spindoktor modvilligt indrømmer. Nu hedder det sig imidlertid, at EU-svindel-enhedens forespørgsel var alt for ’bred’.
Men hvorfor lyve? Svaret fortoner sig. Det er kort sagt den sædvanlige gang Messershit.
Man behøver ikke have en doktorgrad i politik for at gennemskue, hvorfor Messerschmidt forhaler sagen. Han vil gerne i Folketinget. Lidt benspænd og udenomssnak, så kan han måske nå at blive valgt, inden Olaf har afsluttet deres undersøgelse.
Messerschmidt har flere gange forsøgt sig med, at nu må vi også videre. Ja tak, gerne, Morten, men det vigtigste mangler. Nemlig, at du indrømmer, at du har gjort noget forkert.
Er der ikke en voksen til stede i Dansk Folkeparti, der kan fortælle manden, at nu må den her sag afsluttes? Ingen har som Dansk Folkeparti tordnet imod misbrug af skattekroner, ingen har som Messerschmidt talt om svindel med EU-midler. Blot for at vi alle kan konstatere, at det største problem åbenbart er netop Messerschmidt og hans parti.
Selv ikke i Messerschmidts virkelighed vil man kunne give EU skylden for skandalen. I den virkelige virkelighed tager man den på sig. Af hensyn til demokratiet, Danmark og danskerne.
