Af med fløjlshandsken

 

Man taber lidt underkæben, når man i Ekstra Bladet læser baggrunden for, at Københavns kommune ikke satte hælene mere i over for en flok sigtede voldsmænd:

De unge ville hellere passe sig selv.

Nå? Og så trækker man bare på skuldrene og siger: Jamen, det var bare ærgerligt?

Især ærgerligt – eller skal vi snarere sige aldeles utåleligt og uacceptabelt – for de fredelige, tilfældige mennesker, som de unge gik løs på julenat i København med jernkæder: Nanna Skovmand og hendes kæreste, Mads.

En hemmelig rapport internt i kommunens sociale system om fire af de fem overfaldsmænd er choklæsning:

Politiet og socialforvaltningen kender glimrende de sigtede unge somaliere og arabere. De har massive problemer og er kendt for anden kriminalitet. En af dem helt siden 2006. Men de unge frabad sig altså kommunal indblanding i deres liv.

Nu antyder forvaltningen, at der er en vis ’læring’ i at læse, hvad den kommunale passivitet har resulteret i.

Overborgmesteren presser efter rapporten på for, at forældrene skal tilskyndes til at tage ansvar for deres børn. Gerne ved at true dem på pengepungen.

Men der hersker åbenbart en massiv konflikt-skyhed over for alt andet end snak og rapporter om elendigheden.

Det minder om den årelange passivitet overfor byens sigøjnerfamilier, der er så opfarende og besværlige, at det ofte var nemmere bare at give dem pengene.

Kommunen kan lave en kontrakt med forældrene, og bliver den ikke overholdt, kan kommunen via et ’pålæg’ trække familien i sociale ydelser.

Man ved, at bare truslen om at skære i de sociale ydelser ofte virker godt.

Desto større er éns måben, når det viser sig, at den metode bruger man stort set ikke i København.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere