Affalds-drømmen

Borgerne er overforsynet med skraldespande, men underforsynet med information om effekten. Foto: Cicilie S. Andersen
Borgerne er overforsynet med skraldespande, men underforsynet med information om effekten. Foto: Cicilie S. Andersen

KUN NI ud af landets 98 kommuner når at blive klar til det store affaldseventyr inden deadline, 1. juli.

EN GEDIGEN nedtur i forhold til regeringens store armbevægelser sidste år, hvor loven blev vedtaget. Men det er vi snart vant til på klimaområdet ...

DRØMMEN om en festkolonne af splinternye containere i ethvert hjem eller baggård, hvor alle borgere bare danser ud hver morgen og giver deres lille bidrag til en bedre verden, er åbenbart hamret ind i virkelighedens hårde mur.

DÉT bliver hverken i år eller næste år, at alle kommuner er med på vognen. Endsige at resultatet af vores daglige sorterings-flip resulterer i formålet: genbrug. 

MAN får en stærk følelse af at være statist i et Dan Jørgensen-show, hvor det lød vældig flot , da loven om ti forskellige affaldsbeholdere blev vedtaget. Det var bare ikke lige helt gennemtænkt hvordan.

MANGE kommuner er allerede i gang, og det er lidt af et puslespil for borgerne, men vi klør trøstigt på. Plastik er skræmmende i sin mængde – mens metal lyder som et fjernt, ensomt klunk, når makreldåsen rammer bunden. 

KOMMUNERNE kan som sagt overhovedet ikke nå deadline 1. juli, melder de. Plastikbeholderne skal produceres, bilerne til at køre dem skaffes. Og finansieres.

IGEN undres man over, hvorfor det kører så vidt forskelligt og med så mange forskellige systemer i vores lille land? Hvorfor skal den dybe tallerken opfindes i alle 98 kommuner?

DET gør heller ikke selve genanvendelsen mere enkel og effektiv. I det omfang det sorterede affald overhovedet bliver genanvendt i nævneværdig grad? 

VI HØRER mest om, hvor rigtig og vigtig hele sorteringen er. Ikke hvad der kommer ud af det.

DEN SAMLEDE effekt er i sig selv så uigennemskuelig, at man får en mistanke om, at det flimrende billede skyldes en bevidst mangel på information for ikke at tage modet fra os. Indsamlet plastik bliver bl.a. fragtet til Tyskland. Vi importerer til gengæld affald til vores forbrændingsanlæg. Osende lastbiler og fragtskibe har travlt i klimaets navn. Og prisen eksploderer .

’SET i forhold til et affaldsgebyr på mellem 1500 og 3000 kr. i dag bliver det lidt dyrere, men meget bedre og grønnere,’ lovede miljøminister Lea Wermelin sidste år. Hun nævnede en sandsynlig prisforhøjelse på 55 kr.

DÉT beløb er til grin. Gang det nærmere med ti. Og mere til ude på landet!

’DET er vigtigt, at borgerne er klar over, at genbrug ikke er en god forretning’ advarer Dansk Affaldsforening. Hvilket de færreste vel havde ventet, bortset fra Wermelin.

MEN SOM minimum kunne ministrene sørge for, at vi får et mere nøgternt overblik over, om vores indsats rent faktisk batter noget. Nu vi viser dem så stor tillid.