Afskaf fradrag

Følg Leder

OP MOD 250.000 DANSKERE har de seneste seks år uretmæssigt indkasseret tusindvis af kroner som håndværkerfradrag, fordi Skat har undladt at føre kontrol med indberetningerne, afslører Jyllands-Posten.
Det undrer ingen, at Skat igen igen har kvajet sig. Men det er idioti, at regeringen kraftigt overvejer at fortsætte boligjobordningen.

DEN HAR LEVET en omskiftelig tilværelse: Opstod i 2011, men døde året efter. Så genopstod den i 2013, eksisterede i halvandet år og forsvandt med udgangen af 2014.
Men Lars Løkke pustede nyt liv i fradraget i valgkampen i 2015, da han under kampråbet ’Gem kvitteringerne’ lovede at genindføre det, hvis han fik regeringsmagten. Og det skete som bekendt.

VEL ER håndværkerfradraget populært hos danskerne. 3,1 million har gjort brug af det siden 2011, men formålet – at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen – er svær at få øje på.
Nye tal viser, at der siden Løkkes forlængelse kun er skabt omkring 600 nye jobs, hvilket svarer til 1,8 millioner skattekroner for hvert!

I ET INDLÆG i Børsen i går under overskriften ’Bevar det succesfulde håndværkerfradrag’ understreger DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, at et andet formål med håndværkerfradraget er at gøre hvidt arbejde rentabelt og derved give danskerne grund til at få det udført legalt, så vi undgår sort arbejde.
Men det sorte arbejde lever i bedste velgående, skal vi hilse og sige fra både Rockwool Fonden og de økonomiske vismænd. Her har man ikke kunnet påvise nogen tilbagegang.

UDVIKLINGEN HAR da også gjort SF og Alternativet, som var med til at lave ordningen i 2015, betænkelige.
Vi ved godt, at mange danskere, der har nydt godt af at kunne trække håndværkerudgifter og rengøring i hjemmet fra på selvangivelsen, helst ser, at ordningen fortsætter. Måske uden at tænke på, at den er dyr for alle skatteydere.

MEN SELV OM det er en yndet beskæftigelse for en del politikere at kaste gode penge efter dårlige, bør fradraget afskaffes fra nytår.
Vi frygter dog, at Lars Løkke med hjælp fra Dansk Folkeparti giver det kunstigt åndedræt endnu en gang.
Der er jo stemmer i det.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?