Annonce:
Annonce:

ALDRIG MERE

De små rovdyr i de små bure er i strid med den nye dyreværnslov, mener mange. Foto: Jens Dresling
De små rovdyr i de små bure er i strid med den nye dyreværnslov, mener mange. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

UANSET SOMMERFERIE og forestående valgkamp ligger en politisk varm kartoffel på fødevareminister Rasmus Prehns bord.

Det drejer sig om mink igen-igen. Regeringen skal snart beslutte, om den vil genåbne erhvervet, som har været lagt ned på grund af coronaen. 1. januar er skæringsdato. Indtil da gælder et totalt forbud.

EN SNES STORAVLERE står klar til at genoptage driften, og flere er afventende.

Avlerne har gang på gang, men forgæves, rykket Fødevareministeriet for en afgørelse, men regeringen har hidtil trådt vande. For det er svært at sige nej til eksportindtægter på omkring ti milliarder kr. om året og risikere at blive beskyldt for, at slagtning af erhvervet har været dens hensigt hele vejen igennem.

INDEN PRODUKTIONEN blev stoppet, var Danmark en af verdens største producenter af minkskind, og millioner af dyr led på minkfarmene.

Annonce:

Mange andre lande har allerede forbudt minkavl. Det gælder ikke bare nationer, vi sammenligner os med, som Norge, England, Holland, Frankrig og Tyskland, men også lande som Serbien, Makedonien og Tjekkiet.

Hvis ikke vi snart handler og forbyder minkavl permanent, kan vi blive det sidste land i Europa, som ikke har sikret, at der én gang for alle er gjort en ende på den brutale og forældede industri.

17 MILLIONER MINK blev aflivet under coronakrisen. Mange er forargede over det gigantiske økonomiske plaster på 19 milliarder kr., som landets minkavlere kan se frem til.

Som Politikens Ditte Giese skriver: ’At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet, som vi på en eller anden måde har set gennem fingre med, fordi ingen rigtig har et forhold til mink. Det er hverken et nuttet dyr, eller et man spiser. Pels er en overklasseting.’

Annonce:

DE KONSERVATIVE har tidligere på året foreslået at ophæve forbuddet mod minkavl. Men hold af mink i små bure er i strid med den nye dyreværnslov, som blev vedtaget sidste år, mener Dyrenes Beskyttelse og mange andre.

Fødevareministeren sagde dengang (i februar), at han afventer en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut, før der kan sættes gang i politiske drøftelser om fortsat minkavl. Ligger den i skuffen, hr. minister?

DER ER KUN én anstændig udgang på sagen, nemlig at politikerne får sat en udløbsdato for den hæslige industri og dermed får dansk dyrevelfærdspolitik op på niveau med resten af landene omkring os.

DET VIRKER i øvrigt absurd, at minkavl er underlagt et ministerium, der har fødevarer som hovedressort, for minkene bidrager ikke til fødevareproduktionen med så meget som ét gram. De små rovdyr i de små bure er kun sat i verden for at blive slagtet og pryde facaden på velhavende kvinder.

Hvis erhvervet får lov at genopstå, bør det høre under Justitsministeriet, der har med strafferammerne for dyrplageri at gøre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
840 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: