Alex skovler videre

GREVINDEN af Svanemøllevej, Alexandra, kan fortsætte med at skovle penge hjem hinsides al logik – nu også med Socialdemokraternes velsignelse. Det meddelte Henrik Sass Larsen i går pr. mail, da Ekstra Bladet forhørte sig.

ENHEDSLISTEN foreslår ellers, at man kunne trække i grevindens 2,3 millioner kroners apanage, hvis hun fremover får andre indtægter.

OG HUN vil som bekendt til at arbejde. Glimrende idé! Og hun har i øvrigt lige scoret en hel del millioner kontant på salget af sin villa. Så man må sige, forslaget er i fløjls-klassen og absolut ikke revolutionerende.

SASS Larsen, Socialdemokraternes hårdeste nød, er ellers altid hurtig på aftrækkeren, når det gælder om at pille offentlig hjælp fra den mindste dagpengemodtager, der nupper et lille job.

MEN DET gamle arbejderparti elsker at lefle for kongehuset, så Sass Larsens blanke afvisning

burde ikke forbløffe. Heller ikke selv om en Gallup-undersøgelse har vist, at 80 pct. af befolkningen mener, at Alexandra burde klare sig selv nu.

DE FLESTE partier er konfliktsky og skubber ansvaret fra sig: Det er op til dronningen at bestemme, om Alexandra skal kunne score både på apanage og job, mumler de i skægget. Hvorfor dog det? Og hvorfor dog så mundlamme? Folk er i forvejen pikerede over, at Henrik beholder sin fulde apanage, selv om han har trukket stikket ud.

ALEXANDRA giftede sig borgerligt efter skilsmissen fra Joachim. Hun fik også en millionvilla stillet kvit og frit til rådighed. En villa, som hun trods apanagen på årlige 2,3 mio. kr. har formået at tage et lån på over seks millioner kr. i. Det siger noget om hendes urealistisk høje forbrug på skatteydernes regning.

NU har nyskilte Alexandra aktiveret sit gamle firma og solgt sit alt for store hus. Hun er klar til at smøge ærmerne op: En veluddannet, begavet kvinde med mange erhvervsaktive år i sig.

SÅ HVORFOR blive ved med at poste penge i hendes luksusliv uden den mindste modregning. Det er jo absurd.

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere