Annonce:
Annonce:

Alle snyder, siger man

Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er ’totalt alarmerende’.
Foto: Jonathan Damslund
Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er ’totalt alarmerende’. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DET ER EN klassiker. Danskernes uanfægtede villighed til sort arbejde dokumenteres. Som Ekstra Bladet netop har gjort. Og en skatteminister står oprørt og lover mere kontrol.

Vi spurgte 50 tømrere, om de ville arbejde ’uden regning’. 36 af disse svarede ja.

LAD OS BARE save det ud i spånplade: Samfundets regler bør overholdes. Er man imod visse af dem, eksempelvis skattereglerne, må man arbejde for at ændre dem, ikke for at bryde dem.

Men i et land med verdensrekord i skatter og afgifter bør man måske også spørge sig selv, om incitamenterne ved sort arbejde er uhensigtsmæssigt store.

SKATTEMINISTER Jeppe Bruus (S) kan opbragt stå og sige, at resultatet af Ekstra Bladets stikprøve er ’totalt alarmerende’. Han repræsenterer stadig et skattesystem, som et stort antal borgere autonomt underkender.

Annonce:

Den seneste undersøgelse fra Rockwool Fonden siger, at den sorte økonomis størrelse i Danmark nærmer sig et omfang på 50 milliarder kroner. Som en tømrer siger til Ekstra Bladets journalist: ’Alle gør det. Jeg kender ikke nogen, som ikke gør. Hvis du havde muligheden, havde du også gjort det.’

EN STOR DEL AF debatten i dansk politik handler lige nu om skat. Men kun om topskat. Som de konservative vil fjerne. Mens Socialdemokratiet straks har gjort den til et spørgsmål om massefyringer i den offentlige sektor. Et stort luftslag er i gang.

Men hvad med at komme ned på jorden og lette bundskatten?

HVAD MED AT gå efter at fjerne den mindrebemidlede pensionists eller enlige mors fristelse til at give nogle få hundrede kroner sort for at få skiftet en pakning i vandhanen i stedet for at skulle betale 1500 kroner? For ikke alene gør ’alle det’. I mange tilfælde forstår enhver tillige tilskyndelsen.

Eller hvad med at hæve grænsen for, hvornår der betales topskat? En grænse, som de fleste håndværkere sikkert er bevidste om.

Annonce:

ELLER HVAD MED et håndværkerdrag? Dette sidste fremføres naturligvis her som en sarkasme. Idet regeringen plus støttepartier netop har fjernet håndværkerfradraget. Af frygt for en overophedet økonomi.

Skatteminister Jeppe Bruus står som den seneste garant for et så omfattende tryk på borgerne, at inspirationen til selvretfærdigt at lette dette er for nærliggende.

Når borgerne ser– senest med en varmecheck eller en evig forøgelse af kolde hænder – at regering og forvaltning end ikke magter at forvalte pengene ordentligt, bliver fristelsen ikke mindre. Man fornemmer en regering, der end ikke evner at administrere sit eget formynderi.

Vi kan således alle gøre det bedre. Og Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er 'totalt alarmerende’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
702 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: