ALT VEL

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mener, at EB's journalister på Christiansborg ligner 'en pose lort'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mener, at EB's journalister på Christiansborg ligner 'en pose lort'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

’Alt vel’, er det, vi siger til hinanden, når vi møder kollegaer og venner fra mediebranchen og det politiske liv her på Folkemødet. Vi kunne lige så godt have mødt de samme mennesker i København. Men det er lige som sjovere at rykke til Bornholm – solskinsøen med fadøl og politisk debatfest.

DER ER IKKE noget spørgsmålstegn efter ’alt vel’. For vi kender allerede svaret. ’ALT’ er altid vel, ligegyldigt hvem man møder. Det, vi ikke taler om, sådan uformelt på tomandshånd med en gratis fadøl i hånden, er, at vi, der er samlet på Bornholm, aldrig har haft mindre lydhørhed i Danmark. Journalister og politikere skraber bunden i fællesskab i alle troværdigheds-målinger.

DEN KENDSGERNING har Folkemødet, som nu kører på syvende år, på ingen måde ændret. Tanken om, at folket under en tre dages debatfestival kan møde beslutningstagerne og meningsdannere, er smuk og ædel. Og blandt os, der er her, er ’alt’ også ’vel’. Men selv med et Folkemøde, der runder 100.000 deltagere, er det stadig en fest for de udvalgte.

DE, DER FOR ALVOR er sure på journalisterne og lede ved politikerne, møder naturligvis ikke op på Bornholm. De skriver i stedet hadske indlæg på Facebook. Og det taler vi da også om her på Folkemødet i debat efter debat. Og vi er enige om, at ’alt’ ikke er ’vel’ blandt de hadefulde debattører på de sociale medier. Tonen er rå og urimelig.

MEN DET KUNNE jo være, at vi journalister skulle prøve at tage disse mennesker alvorligt og give dem en følelse af, at de bliver hørt, frem for at gå rundt og sige ’alt vel’ til alle dem, der ikke forstår, hvorfor tonen er rå og urimelig.

OG VILLE DET HJÆLPE, hvis Pia Kjærsgaard – kvinden, der som Folketingets formand beklæder det næstfineste embede i Danmark – ikke gik og sagde, at Ekstra Bladet ’ødelægger demokratiet’. Vi må ikke kalde det ’Messershit’, når vi afslører, at hendes egen Morten forgriber sig på EU-midler. Til gengæld må hun gerne selv kalde Jim Lyngvild for ’drama queen’ og påstå, at Ekstra Bladets journalister ’ligner lort’.

VI ER SÅ langt fra ’alt vel’, som vi nogen sinde har været.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri