Et mirakel de er i live

null

SIDEN 2007 HAR somaliske pirater kapret 48 handelsskibe med vesterlandske ejere. I gennemsnit har besætningerne været holdt i fangenskab i 105 dage, før de enten er købt fri eller befriet ved en militæraktion.

DEN STORE undtagelse er Søren, Eddy og de fire filippinere. De har i dag opholdt sig i helvede i 750 dage. 750 DAGE!

EKSPERTERNE er enige i deres vurdering: Dels har rederiet Shipcraft været katastrofale til at forhandle, dels har den danske regering ikke evnet at lægge det nødvendige pres.

VI ER IKKE et øjeblik i tvivl om, at Shipcraft bærer hovedansvaret for tragedien. I det øjeblik, rederiet fik deres skib og last igen, blev interessen for gidslerne betydeligt mindsket.

DERFOR har Udenrigsministeriets rolle i sagen hele tiden været enormt vigtig. Kun ved et stadigt og stigende pres på Shipcraft er en løsning inden for rækkevidde. Men vi tror desværre ikke, at sagen har særlig høj prioritet hos Villy Søvndal & co. Her vil man hellere score international anseelse ved at involvere sig i kampen mod terrorister i Mali end hjælpe nogle gamle søfolk i Somalia.

SØVNDAL OG hans folk har i stedet brugt kræfter på at få medierne til at tie gidslerne ihjel. Ud fra en tankegang om, at jo mere omtale, jo større bliver piraternes krav. En besynderlig tankegang, for det var først efter 500 dage i fangenskab, at Ekstra Bladet startede kampagnen for at få dem frigivet. Og det gjorde vi netop ud fra vurdering af, at tavshed tilsyneladende ikke bragte dem nærmere friheden.

DET ER ET mirakel, at Søren og Eddy stadig er i live. Og med den indsats, rederiet og den danske regering hidtil har ydet, er der desværre ingen udsigt til snarlig frigivelse.

DERES ENESTE håb synes at være et markant øget pres fra offentligheden. Fra dig og mig. Bombarder rederiet og Udenrigsministeriet med protester. Mind dem døgnet rundt om deres ansvar. Om ganske få dage kan det være for sent.

Læs reportagen side 6-7

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere