Hvorfor skulle Judy dø?

SPØRGSMÅLET over denne leder rejste journalist Lisbeth Povlsen i går i Ekstra Bladet i et bevægende brev til sin bedste veninde, Judy Meiniche Simonsen. Brevet er båret af en dyb sorg og en afmægtig vrede, og spørgsmålet, det rejser, er særdeles foruroligende. 8. februar i år blev Judy, der var pædagog ved bostedet Blåkærgård, fundet dræbt. Dolket ihjel. Kristian Heilmann, som var beboer på Blåkærgård, har siden i et grundlovsforhør erkendt drabet.

REGION MIDTJYLLAND offentliggjorde for et par uger siden en intern undersøgelse, og den viste, at alt gik efter reglerne op til drabet. En mand har mistet sin hustru, to børn deres mor, men hverken ledelsen af Blåkærgård eller regionens social- og psykiatriledelse har noget ansvar. Så kunne man tro, at drab er en erhvervsrisiko, som pædagoger må leve – eller dø – med, men sådan er det heller ikke ment. Rapporten peger på ni 'initiativområder', hvor der skal ske forbedringer, og 28 initiativer skal hindre en gentagelse.

DEN BLANKE frifindelse var overraskende set i lyset af Kristian Heilmanns skræmmende adfærd op til drabet. Men lykkeligvis vil der også blive gennemført en ekstern undersøgelse af den uhyggelige sag. Mens vi venter på resultatet af den, kan vi se på andre, der vanskeligt kan løbe fra et ansvar –politikerne.

ANTALLET AF psykiatriske sengepladser er i de seneste ti år blevet drastisk beskåret. Det betyder, at patienter udskrives, før de er færdigbehandlede, og så risikerer de at blive en trussel mod deres medmennesker. For at spare har kommunerne i de seneste år trukket 'deres' beboere hjem fra Blåkærgård. De blev afløst af beboere, som kom direkte fra retspsykiatrien. 11 af 18 beboere havde en behandlingsdom. Politikernes spareiver var med til at slå Judy ihjel.

Læs reportagen side 19

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere