Et hundeliv

DET BLEV en dramatisk uge. Dong ligger i ruiner. Alle vinduer i det pompøse hovedkvarter er baldrede, efter at det beskidte vasketøj helt uhørt blev hængt til tørre på live-tv.

Og hos SF brød måneders opsparet frustration ud i lys lue. Det er nemlig ikke very nice at være i regering, når det eneste målbare fremskridt er, at formand Villys engelsk er blevet bedre.

Alt andet er gået galt. Den politiske profil er forsvundet, SF's mærkesager er lagt døde, og Enhedslisten er efterhånden dobbelt så store i meningsmålingerne.

MEN DET VAR ikke det, SF'erne skændtes om. Slagsmålet handlede såmænd om, hvorvidt næstformandskandidat Mattias Tesfaye er en forklædt kommunist.

Er det, vi ser, i virkeligheden nedturens indre logik? Kompasset er forsvundet, proportionerne sat ud af kraft, således at det komplet ligegyldige bliver vigtigt, og det vigtige drukner i ligegyldigheder.

MÅSKE ER DET samme logik, der ligger bag, at ugens absolut mest omtalte begivenhed hverken var Dong eller SF, men nabodrabet på labradoren Balder fra Holbæk. Her kom følelserne virkelig i kog.

Politiet henviste til, at naboen ifølge en lov fra 1800 og hvidkål var i sin gode ret til at skyde den strejfende Balder. Og mens den grædende familie begravede Balder, var ministeren parat til at gribe ind med en lovændring. Nationen var i oprør.

Den skydegale nabo blev truet fra hus og hjem, og minister for landbrug og fødevarer Mette Gjerskov kunne nyde en stille smøg i sin private rygekabine vel vidende, at hun endelig havde fundet en vindersag.

ER VI GÅET fuldstændig fra forstanden? Det korte svar er ja. Vi ser hunde som fuldgyldige familiemedlemmer, kommunister i krogene og accepterer, at elregningen stiger, fordi en flok selvhøjtidelige slipsemænd deler millioner ud til hinanden – og efterfølgende ender med at blive uenige om, hvem der har ret til at bruge el-kundernes penge.

Hu hej, hvor det går. Hvad mon den kommende uge vil bringe?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere