Blodig weekend

null

DET SKETE igen i denne weekend. Unge mænd, der knap havde nået at begynde på livet, blev brat revet bort i voldsomme trafikulykker. De føjer sig til et sørgeligt velkendt mønster og en uhyggelig statistik. Uden at tage stilling til skyldsspørgsmålet i denne weekends ulykker er det nemt at fastslå, at mandagsaviserne alt for ofte beretter om trafikdrab, der involverer unge mænd.

STATISTIKKEN er entydig: Hver fjerde, der bliver dræbt i trafikken, er en ung mand. Skønt unge kun udgør ti procent af befolkningen, står de for en tredjedel af samtlige ulykker. Unge bilister på 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end deres forældre.

FORKLARINGER er der mange af. Nogle af dem handler om alkohol og stoffer. Men meget handler også om, hvordan unge mænd er konstrueret på det mentale plan. Når de har rundet de 18 år og har taget kørekort, bliver de overladt en maskine, der er i stand til at dræbe. Det ved de unge mænd nok rent teoretisk, for det har de lært i køreskolen, men når de sætter sig bag rattet og sætter foden på speederen, har de alligevel alt for ofte en urealistisk forestilling om egne evner. Den forestilling er livsfarlig.

ISOLERET SET er der næppe noget, der mere effektivt kan sænke antallet af trafikdrab som en ændring af loven, så mænd først kan få kørekort som 24-årige. Den løsning er ikke realistisk.

MYNDIGHEDERNE har de seneste år gennemført en række ændringer i reglerne om køreundervisning, de unges første år med kørekort og samtidig kørt kampagner om emnet. Nogle unge kan bare ikke nås ad den vej. For nogle unge skal stærkere midler i brug. Som eksempelvis forældre, der opdrager og virker som forbilleder.

0 kommentarer
Vis kommentarer