VILLY SØVNDALS hjælpeløse nærkamp med det engelske sprog er uden tvivl det mindste af hans problemer som udenrigsminister.
Nu er den også gal med slipseknuden; men om den så sad omme i nakken, ville det også være fuldstændig lige meget i forhold til der, hvor den virkelig er gal.
FOR HVAD laver ikke alene Søvndal, men SF som sådan egentlig i regeringen? Partiet er fuldstændig kørt over af de tre stærke damer Vestager, Thorning og Schmidt-Nielsen. Omkvædet på en gammel, politisk vise var: 'Hvorfor fa'n sidder Krag i New York?'. Man kunne med samme måben spørge: Hvorfor fa'n sidder Villy i regeringen?
SELV HAR Søvndal senest spillet klynke-kortet, da han blev stillet over for SF's tordnende mangel på indflydelse:
Han smiler undskyldende og udtaler til Ritzau, at 'vi har været gennem en periode, hvor vi skal lære noget som et nyt parti i en regering. Men der er først valg i Danmark om måske tre et halvt år, så der er masser af tid til at få gennemført de ting, vi gerne vil'.
Tror han selv på det? Skal det første års tid i regering betragtes som en indledende studiekreds?
Sandsynligheden for, at SF pludselig vil rejse sig som en rasende løve, der er blevet tirret længe nok, og som derefter overtager en stor del af kommandoen, er lig nul.
Det er rigtigt, at der er dejligt længe – set med SF-briller – til næste valg. Og i mellemtiden kan den røde regering håbe, at undersøgelseskommissionen fortsat vil kaste en grim skygge over Lars Løkkes regeringstid, så alt andet virker bedre.
Men at SF hoster sig frem som regeringens ligegyldige vedhæng i årevis, virker for sygt. SF ville formentlig få mere indflydelse ved at stå uden for regeringen, som de jo er ravende uenig med på en række nervepunkter. Senest afskaffede man i går efterlønnen. Nu skal vi snart sluses ind i en europagt.
VILLY LOVER, at nu vil han være meget mere hjemme og blande sig i det danske samfunds hverdagsproblemer. En spøjs plan for en udenrigsminister – i betragtning af, at Danmark står for at skulle overtage formandskabet i EU. Læs side 22-23
