Siden folketingsvalget for tre måneder siden har der ikke været bare én meningsmåling, der har givet den nye regering flertal. Venstre er landets langt største parti, og selv om et flertal af vælgerne mener, at Løkke har alt andet end rene hænder i den skandaløse sag fra Skatteministeriet, vil de alligevel hellere have ham som statsminister end Helle Thorning. Den er langt ude.
AT REGERINGEN står svagt, viser også den seneste bedømmelse af ministrenes indsats. Mens de to økonomiske ministre Vestager og Corydon tager førstepladsen med den karismatiske Mette Frederiksen på en flot tredjeplads, ligger den øvrige del af ministerholdet i den absolut beskedne ende.
Helle Thorning selv deler en syvende plads med seks andre ministre. Statsministereffekten er totalt udeblevet.
AT VILLY SØVNDAL med sin amatøragtige håndtering af udenrigsministerhvervet ligger lavt kan ikke undre. Ole Sohn har stort set fra første dag som minister været en død mand. Guldet fra Moskva klæber til ham. Mere interessant er det, at vælgerne allerede har afsløret typer som den selvoptagne Uffe Elbæk, Manu Sareen og den arrogante Astrid Krag. Rene blålys løftet op på ministerposter, som de hverken har evnerne eller erfaringen til at bestride.
AT UDKANTSMINISTER Carsten Hansen er holdets absolutte bundskraber forekommer også helt naturligt. At dette talentløse fjols er havnet på en ministerpost skyldes kun en ting: Thorning mener, hun skylder ham en post i regeringen, fordi han har båret vand til hendes formandskab.
Ikke et øjeblik har hun skænket det en tanke, at Carsten Hansen er fuldstændig ukvalificeret til at lede noget som helst. Manden er ikke i stand til at tænke en selvstændig, sammenhængende tanke, og sex-chikane-sagen viser bare hans mangel på format.
HELLE THORNING og hendes regering er kommet mere end skidt fra start. Betragter hun sin ministerliste, har hun en væsentlig del af forklaringen: En alt for stor regering med alt for mange svage led.
Læs reportagen side 18
Carsten Hansen – et talentløst fjolsFoto: anders brohus