HELLE Thorning erklærede i går, at det var et 'godt' resultat i Bruxelles, efter at eurolandene havde kørt resten af EU-landene over og dannet deres egen endnu tættere finanspolitiske union.
Skønt hendes erklærede mål inden mødet var at holde sammen på alle 27 lande i EU. Den plan klaskede altså helt til jorden. Vi står nu i en helt ny situation, men fra hendes kant får vi ikke megen hjælp til at vurdere valgmulighederne.
EU'S præsident skal først udtale sig nærmere, hører vi. Og på tirsdag skal to udvalg i Folketinget se på aftalen. Enten kan Thorning vitterlig ikke analysere, hvad der er sket, og hvor det peger hen ad for EU og for Danmark. Hvad man måske godt kunne forvente af en statsminister. I hvert fald de store linjer.
Eller også ser vi endnu en gang den sædvanlige taktik, når de EU-mistroiske danskere skal trues og sniges ind i kassen med henholdende snak og skrækscenarier.
TAKTIKKEN har den svaghed, at tidligere trusler om f.eks. nationens snarlige fallit ved at stå uden for euroen ikke har holdt stik hidtil. For mange står EU stadig som et elitært og bureaukratisk system, der spiller med fordækte kort, mens sammenslutningen af selvstændige nationer langsomt udviskes til en føderal union.
SKEPTIKER nr. et i Danmark gennem 29 år Jens-Peter Bonde forudså i går, at det britiske nej til den nye finansunion kun er et forhandlings-fif, der skal styrke David Cameron indenrigspolitisk og skaffe indrømmelser, så den nye finansunion ikke koster Europas finansielle hovedkvarter, City of London, penge. England skal nok komme med til sidst, påstår Bonde. Den vinkel forholder ingen af de hjemlige politikere sig til.
EN HEFTIG front af vidt forskellige partier i Folketinget taler i stedet mest om, hvorvidt det bliver nødvendigt med en folkeafstemning. Om uviljen mod at kaste 40 mia. danske kroner ned i et bundløst dyb for at hjælpe de fallerede euro-lande i Sydeuropa. Kort sagt: Et miskmask af en EU-diskussion, helt som vi desværre kender den, fordi tilhængerne taler med uld i mund.
