195 rædselsdøgn

EFTER 195 rædselsdøgn er familien Quist Johansen fra Kalundborg og de to gaster på sejlskibet ING endelig løsladt. Hele den danske nation kan ånde lettet op og ønske velkommen hjem.

GLÆDEN over løsladelsen skal ikke overskygges af bebrejdelser mod familien for overhovedet at være endt i en gidselsituation. Eller mod myndighederne for at have trukket forhandlingerne i langdrag. Det vil utvivlsomt komme på et senere tidspunkt. Men sagen bør tjene til skræk og advarsel for andre lystsejlere, der måtte gå med planer om at bevæge sig ind i piratfyldt farvand.

VI MÅ heller ikke glemme, at der stadig er to danskere i Somalia, der er i kapreres vold. De har ikke haft samme mediemæssige bevågenhed som familien Quist Johansen. Nu må alle anstrengelser – offentlige og private – forenes i hurtigt at bringe også dem sikkert hjem til Danmark.

NÆSTE skridt: Hvordan forhindres, at noget tilsvarende sker igen?

VI VED, hvad der ikke skal gøres. Det hjælper som en skrædder i helvede at lade et krigsskib, som f.eks. det danske Esbern Snare, patruljere ud for Afrikas Horn uden at give det reelle magtbeføjelser. Esbern Snare var der af navn, men ikke af gavn. Nok se, men ikke røre. På et tidspunkt skønnede besætningen, at det var forsvarligt at befri gidslerne ved en søaktion, men de danske myndigheder sagde lodret nej.

VI SKAL heller ikke igen kunne bringes i en situation, hvor tilfangetagne gidsler bare sættes i land og på fri fod, fordi den internationale retstilstand ikke er gearet til den slags forbrydelser. På det område forbereder FN en række direktiver – og de kan ikke træde i kraft hurtigt nok.

MEN IGEN: Velkommen hjem til den danske sejlerfamilie med håb om, at deres sår – både de fysiske og ikke mindst de psykiske – heles 100 procent.