Mens vi venter på grækerne

NÆSTE UGE bliver afgørende for EU’s og Danmarks økonomiske fremtid. Det græske parlament skal nemlig stemme om den stramme spareplan, der er forudsætningen for, at EU slipper et milliardlån fri, der skal bidrage til at redde Grækenland fra statsbankerot.

Udsigterne er dystre. Den græske opposition –./anført af de konservative, der om nogen bærer ansvar for landets krise –./truer med at stemme nej, og i gaderne demonstrerer tusinder, som mener, at det er almindelige vælgere, der betaler prisen for den hensynsløse spekulation og de svindelnumre, som den tidligere regering bærer ansvaret for.!

MEN SELV om det hele bliver vedtaget og milliarderne ruller, er der ingen garanti for, at Grækenland kommer gennem krisen. Det er helt usikkert, om landet kan betale sin gæld og statsbankerotten er ikke afværget – snarere udsat.

Men hvad rager det egentlig os? En hel del. Hvis Grækenland går statsbankerot, vil det bringe euroen ud i sin hidtil alvorligstex krise.

Europæisk økonomi kommer under hårdt pres, og vi risikerer et økonomisk tilbageslag på linje med finanskrisen efter Lehmann-krakket for tre år siden. Det vil også ramme dansk økonomi og dermed os alle sammen.!

ENESTE TRØST er den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, der i disse dage er på rundrejse i Europa. Hans folk forsikrede i går, at der er ’intet at være bekymret for. Euroen falder ikke fra hinanden’. Kineserne er på vej med milliardinvesteringer.

Men der er en grænse: ’Vi kan hjælpe jer, men det er jeres eget ansvar at gennemføre de nødvendige reformer’, sagde den kinesiske leder.!

DET ER langt ude: Et kommunistisk diktatur, Kina, skal hjælpe et nødlidende EU.

Og herhjemme har politikerne kun travlt med at snakke grænsekontrol og folkeafstemning om euroen.

Man tror, det er løgn, men det er det ikke. Det er bare Folketinget på sommertid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere