Løftebrud

null

Følg Leder

HVAD ER DET lige, der sker i dansk politik? Det korte svar er: Det samme som altid!

I dansk politik er et løfte kun gældende, indtil det bliver lavet om, og når politikerne så løber fra løftet, nægter de, at de nogen sinde har lovet noget.

Pia Kjærsgaard fremstår i dag som Danmarks mest utroværdige politiker. Hun har ikke engang rygrad nok til at erkende, at hun er løbet fra sit eget løfte om ikke at forringe efterlønnen. Nu påstår hun kujonagtigt, at løftet bare handlede om, at hun ikke ville afskaffe efterlønnen.

OG UNDSKYLD MIG, hvad er dybest set forskellen? Tusindvis af danskere har i årevis betalt for at kunne gå på efterløn, når de blev 60. Nu er denne ret afskaffet. Og for alle er efterlønnen blevet forringet.

Pia Kjærsgaards stærkeste våben, hendes klare tale, har ramt hende som en boomerang lige i nakken. Når Pia Kjærsgaard siger noget, er det til at forstå. Og derfor har hendes løfter også altid fremstået håndfaste og definitive. Men nu ved vi, at hun ikke er et hammerslag bedre end alle de andre.

LARS LØKKE ER også løbet fra sit løfte om ikke at ændre efterlønnen. Men han står da i det mindste ved, at han har ændret holdning.

Og så er der Socialdemokraterne og SF. Umiddelbart er det, de siger, logik for høns. De kan kun bevare efterlønnen, hvis de efter et valg får flertal alene uden de radikale. Derfor accepterer de forringelsen. Flertallet bestemmer. Sådan er demokrati!

MEN HVORFOR pokker kommer den udmelding allerede nu? Vi har ikke haft folketingsvalg. Vi ved ikke, hvem der har flertallet.

Man får en ubehagelig fornemmelse af, at S og SF inderst inde er glade for, at de borgerlige gør det beskidte arbejde med efterlønsmassakren. Så slipper de for lige så åbenlyst som Dansk Folkeparti at bedrage deres egne vælgere.

BUNDLINJEN ER, at vi trænger til et valg. Til sidst et godt råd: Skynd jer at få udbetalt de opsparede efterlønspenge, så snart det er muligt. Et løfte i dansk politik gælder nemlig kun, til det bliver lavet om.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde