Ego-Lene

MUTTER SKRAP ynder udenrigsminister Lene Espersen (K) at kalde sig selv. Men hendes kommandoer om loyalitet og holdspil gælder dog ikke fru Skrap selv. Hver gang der er kritik, tørrer hun den hurtigst muligt af på nogle andre.

HILLARY Clinton blev f.eks. ikke beæret med Lene Espersens tilstedeværelse ved det omdiskuterede arktiske møde i Canada, fordi Espersen dengang havde fået opfattelsen fra sine embedsmænd af, at det var et helt overflødigt lille rendezvous. Derfor meldte hun afbud og tog glad til Mallorca. Helt uvidende om hvilken bommert hun havde gang i. Det var lidt ministeriets skyld, ikke?

SAMME melodi hørte vi, da hun var på ferie i Portugal lige i de højspændte dage, hvor alle vidste, at Anders Fogh nok ville træde tilbage for at blive Nato-generalsekretær. Dér skulle hun absolut også på ferie og måtte fragtes hjem med et dyrt fly, fordi ingen havde standset hende i tide.

LARS LØKKE kan få lov at riste nu, når han skal forklare om sit kendskab til hendes arktiske afbud. Hun er tavs.

Skønt det burde være ret enkelt at sige: Det er noget, jeg selv afgør. Lars Løkke er ikke min voksenven, som skal stå til ansvar for min kalender. Men nej – det passer hende glimrende, hvis fokus kan flyttes fra, at det rent faktisk er hendes eget ansvar.

DA HUN for nylig blev kritiseret for ikke at have taget et møde med den israelske ambassadør, fik hun 110 procent kontant opbakning fra Lars Løkke: Kritikken var forkert og helt under lavmålet. Den holdånd over for VK-samarbejdet ser man til gengæld aldrig fra Espersens side.

HUN KAN godt nikke og være enig med Lars Løkke efter et regeringsseminar – men to minutter efter går hun alligevel ud og siger, at efterlønnen skal beskæres for selv at score point.

PER STIG Møller roser hende nu for ’virkelig at have sat gang i strategisamarbejdet’. Er det endnu en spydighed? Eller er de konservatives strategi at komme længere ned i meningsmålingerne end de radikale – i så tilfælde går det naturligvis strygende.