Mordere iblandt os

null

DA BJARNE Østergaard Madsen i lørdags valgte at begå selvmord i arresten i Århus, tog han adskillige uhyggelige gåder med sig i døden. Gåder, som vi muligvis aldrig får løsningen på.

Hvilken skæbne fik hans sidste kæreste, Lisbet Nielsen? Hvis hun blev myrdet, hvor er så hendes lig? Dræbte Bjarne Østergaard Madsen flere end dem, som vi allerede kender til?

MEST CENTRALT er spørgsmålet:

Kunne det formodede drab på Lisbet Nielsen være undgået? Hvis myndighederne havde været mere opmærksomme, ville hun så have været i live i dag?

VI VED, at Bjarne Østergaard Madsen i 1983 kvalte sit første offer. Syv år senere begik han endnu et drab, og yderligere to kvinder har han forsøgt at kvæle.

For fem år siden blev Bjarne Østergaard Madsen løsladt fra den behandlingsdom, han var idømt efter sit andet drab. Han var dermed igen et fuldgyldigt medlem af samfundet, og sådan må det jo være i en civiliseret retsstat, som hverken opererer med henrettelser eller brændemærkning.

Der vil altid være mordere iblandt os, og vi kan blot forvente, at myndighederne sikrer os en til vished grænsende sandsynlighed for, at morderne ikke gentager deres forbrydelse.

I TILFÆLDET Bjarne Østergaard Madsen er noget åbenbart gået rivende galt. Hans løsladelse og udslusning i samfundet udviklede sig katastrofalt.

Både anklagemyndigheden, politiet, psykiatrien og kriminalforsorgen har været involveret, men endnu har ingen af instanserne været i stand til at få øje på fejl i deres egen præstation.

Dog erkender Jørgen Ilum, der er politidirektør i Århus, i Ekstra Bladet i dag, at sagen giver anledning til selvransagelse. Den ser vi frem til.

Må andre instanser følge politidirektørens eksempel. De kan kun blive klogere.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere