Hvad gør vi i Afghanistan?

null

MICHAEL EBERT blev i går begravet på Birkerød Kirkegård. Han betalte den højeste pris for Danmarks beslutning om at deltage i krigen i Afghanistan. Som 27 danske soldater før ham mistede han livet i en kamp, hvis mening mere og mere fortaber sig i horisonten.

Michael Ebert blev kun 23 år.

DET TRAGISKE tab er en naturlig anledning til at tage bestik af den øjeblikkelige situation:

Hvad gør vi egentlig i Afghanistan?

De overvejelser gøres også af de danske soldater, der sætter liv og lemmer på spil på den afghanske slagmark. De har svært ved at få øje på positive resultater af deres indsats, og de har endnu vanskeligere ved at se, hvordan vi kan finde en vej ud af det nådeløse land med noget, der blot ligner en sejr.

UDENRIGSMINISTER Per Stig Møller (K) advarer mod de aktive soldaters trang til at sætte ord på deres overvejelser. Han mener, at den slags tale kun kan gavne Taliban og al-Qaida.

Bag den advarsel gemmer sig en besynderlig, demokratisk kortslutning, som indebærer, at borgere i almindelighed og soldater i særdeleshed helst skal blande sig uden om politikernes beslutninger.

Så længe de ikke personligt har planer om at udkæmpe den, er krig en alt for alvorlig affære til, at vi bare kan overlade den til politikerne.

VI VED, at vi ikke længere kæmper for demokrati i Afghanistan. Den seneste valgfarce har effektivt fjernet enhver form for legitimitet fra præsident Karzais styre.

Danmark er ikke blevet sikret mod terror af indsatsen i Afghanistan. Terrorismen har blot base i Pakistan i stedet.

De danske soldaters tvivl er forståelig. Ikke mindst når vi ser på den pris, de kan komme til at betale for politikernes beslutninger.

Hvad gør vi egentlig i Afghanistan?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere