Vi stopper platuglerne - ligegyldigt om de kommer fra Bogense eller Bagdad

null

Følg Leder
På Ekstra Bladet behandler vi svindlere og bedragere lige: Vi afslører dem – ligegyldigt om de er født i Bogense eller Bagdad.

I den seneste uge har vi afsløret tre irakiske parlamentsmedlemmer, der får løn, bunker af fryns og en række gratis privilegier i Irak, samtidig med at de hæver førtidspension i Danmark. Det er rendyrket socialt bedrageri og i øvrigt også skattesnyd, da ingen af indtægterne i Irak er opgivet til skattemyndighederne her i landet.

I dag føjer vi endnu en til listen, Fouad Chalabi, førtidspension i Køge og samtidig general i Irak med nære forbindelser til præsidenten.

Jeg har bemærket, at flere – også blandt Ekstra Bladets kvikke læsere og brugere – forsøger at gøre det her til et spørgsmål om, at alle irakere i Danmark er svindlere og platugler.

Andre skyder på Ekstra Bladet og kalder afsløringerne racistisk forfølgelse.

Begge dele er rent vås. Vi passer bare vores arbejde, og blandt irakerne her i landet er der formentlig ikke flere platugler, end der er blandt andre danskere. Men de, der misbruger det danske velfærdssystem, skal naturligvis stoppes – ligegyldigt om deres baggrund er fynsk, kurdisk eller bornholmsk.

Forestil dig, Pia Kjærsgaard eller Villy Søvndal fik førtidspension i USA og samtidig løn i Folketinget – skulle det så ikke stoppes?

Jeg er dødtræt af den hjernedøde automatreaktion fra de højtråbende tåber, der ligger på hver sin kant af fornuften.

Dette er alene en afsløring af fire højtstående personer, der begår bedrageri. De kom helt legitimt hertil, fordi de var forfulgt af Saddam Hussein, men nu hvor Saddam er væk, er de vendt hjem til toplønnede job, uden at de har fraskrevet sig førtidspensionen i Danmark.

Men der er ingen tvivl om, at både godhedsapostlene og de småneurotiske indvandrerhadere med deres virkelighedsfjerne generaliseringer gør det sværere at være indvandrer i Danmark.

Jeg har i ugens løb talt med flere irakere, der skammer sig over, at deres landsmænd snyder Danmark. Og bedømt på den debat der foregår i irakiske medier, har socialbedragerne heller ikke nogen stor politisk fremtid for sig dernede. Heldigvis. Platuglerne skal stoppes overalt.

Forestil dig, Pia Kjærsgaard eller Villy Søvndal fik førtidspension i USA og samtidig løn i Folketinget – skulle det så ikke stoppes?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde