Systemskifte uden begejstring

Vi får nu et systemskifte, men uden begejstring. Helle Thorning-Schmidt bliver på ingen måde båret ind i Statsministeriet, sådan som det skete sidst systemet skiftede for 10 år siden, da Anders Fogh Rasmussen afløste Nyrup.

Det er ikke lykkes Helle Thorning-Schmidt at skabe ret meget begejstring omkring socialdemokraternes politik. Hun har ført en defensiv valgkamp, hvor det mere handlede om at undgå fejl end at komme med nye, begejstrende synspunkter. Og hendes vigtigste støtte Villy Søvndal var ingen hjælp. Han toppede åbenlyst to år for tidligt. Men Villys vigtigste mission lykkes. Ministerbilerne venter forude.

Begejstringen blev overladt til Enhedslisten og Radikale. De kommer nu stormende ind i Folketinget med en forståelig forventning om indflydelse, der matcher deres store fremgang.

Og det er her, statsminister Helles største problem ligger. For både Enhedslisten og Radikale vil utroligt meget andet end S og SF.