Villys bovlamme flok

– DET HAR været nogle hårde år, siger SF’s Villy Søvndal i et åbenhjertigt interview med EKSTRA i denne uge. Det har han uden tvivl ret i – for det kan både ses og læses.

Villy Søvndal har personligt og politisk været ude i høj søgang, og Villy-effekten er ikke, hvad den var engang. På folkemødet på Bornholm så man en træt, uengageret Søvndal, der holdt en af stævnets mest ringe taler. Som en grammofonplade, der er så slidt, at kunstneren ikke engang selv gider synge med.

Her i avisen messer Villy: ’Politik er kompromiser. Men kernen er stadig den samme og så stærk, som den altid har været’.

Det er forkert. Politik er både kompromiser og skarphed. Problemet er, man i dag ikke kan se SF for bare kompromiser og følgagtighed over for en magthungrende socialdemokratisk jagt på midtervælgere.

SF HAR opgivet at føre selvstændig politik, og den nye udvisningslov dokumenterer mere end meget andet, at kernen i SF lige præcis ikke – som Villy påstår – er den samme. For fem år siden ville ikke en eneste SF’er have drømt om at stemme for en lov, som samtlige humanitære organisationer plus advokater og domstole vender sig imod.

Fortsætter det på denne måde, står Villy Søvndal og hans parti kun ved begyndelsen af endeløse problemer. Hvis partiet end ikke i opposition kan holde en selvstændig profil, tør man ikke tænke på, hvordan det skal gå i et regeringssamarbejde. SF savner simpelthen politik.

Villy er stadig SF’s absolut største aktiv, men han kan ikke bære det hele alene. Ole Sohn sælger ingen billetter uden for SF, og resten af SF’s gruppe er enten usynlige, på vej ud af politik eller bovlamme, teoretiserende medløbere.

VILLY har haft en hård tid, javel – men hvor har resten af SF-gruppen været?

De seneste måneders nedtur for SF har i hvert fald vist en ting: Uden Villy er partiet ingenting. Med Villy risikerer man den politiske profil.

Ikke noget godt alternativ.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere