Troværdighed til salg

PROFESSOR Court Pedersen har solgt sine aktier i medicinalfirmaet Lundbeck. Det lyder som en oplysning, der kun kan have interesse for børsmæglere, men salget har i realiteten afgørende og principiel betydning.

Court Pedersens aktiesalg er en direkte konsekvens af artikler i Ekstra Bladet, og det kan være det første skridt på vejen mod, at den danske lægeverden generobrer sin troværdighed.

EKSTRA BLADET har beskrevet, hvordan de såkaldte lykkepiller –som blandt andet produceres af Lundbeck –kan have alvorlige bivirkninger i forbindelse med graviditet. Børn er født med alvorlige misdannelser, og pillerne har kostet menneskeliv.

Det fremgik af en undersøgelse, som blev offentliggjort juni sidste år. Men først for godt en måned siden nåede en advarsel frem til lægernes elektroniske opslagsværk, promedicin.dk.

Court Pedersen er ansvarshavende redaktør for opslagsværket...

DET BURDE være aldeles indlysende, at man ikke kan have økonomiske interesser i et firma, som man samtidig skal forestille at formidle en uvildig viden om.

Vi glæder os over, at Court Pedersen nu –med lidt hjælp –har indset den banale kendsgerning. Han er også ved at finde ud af, om han i øvrigt kan fortsætte med at udføre lønnede opgaver for medicinalindustrien. Igen forekommer svaret oplagt.

SÅDAN SER læge Poul Videbech, der har ansvaret for afsnittet om antidepressiv medicin på promedicin.dk, ikke på det. Han afviser i dagens avis, at han kan være mildere stemt over for de firmaer, der betaler ham for at holde foredrag:

'Det ville være helt uansvarligt. Det ville jeg aldrig gøre. Det er fuldstændig sindssygt. Så er man da ikke en ordentlig læge.'

Så Poul Videbech vil fortsat modtage penge fra medicinalindustrien. Man må formode, han tager sig godt betalt for at sætte sin troværdighed på spil.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere