OM DET SÅ betyder, at Ballerup Boulevard skifter navn til Shanghai Avenue melder historien ikke noget om, men under alle omstændigheder lyder turen som en vittighed. Og borgerne i Ballerup må undre sig. Byrådet har netop gennemført besparelser for 120 millioner, der er blevet fyret personale og alle skal holde igen.
FAKTISK ER DER et enkelt område, som går ram forbi. Det er byrådets rejsebudget. Her er der ikke blevet skåret, og det finder de fleste byrådsmedlemmer er helt naturligt. Nogen går endda videre til at mene, at prisen for byrøddernes rejser ikke vedkommer offentligheden.
SÅLEDES SIGER folkesocialisten og udvalgets næstformand, Birte Kramhøft til Ekstra Bladets venlige journalist, at det ikke kommer os ved, hvad udvalget bruger på rejsen til Kina. Det er en ufattelig arrogant holdning at have til skatteydernes penge.
KUN INTERNT i Dansk Folkepartis gruppe i Ballerup Byråd er der uenighed om nødvendigheden af at rejse til Kina for at få inspiration til at udvikle Vestegnskommunen. Birgitte Dahl fra DF siger nej og vender tommelfingeren nedad. Partifællen Jarne Rasmussen tager med, selv om han tydeligvis ikke har sat sig ind i rejsens formål.
DET KAN HAN selvfølgelig nå at finde ud af endnu, men både hans kommentarer og lignende udtalelser fra andre af Ballerups rejselystne byrødder efterlader indtrykket af, at det er en rejse, som sender et rigtig dårligt signal på et tidspunkt, hvor alle andre i kommunen har fået sparekniven for struben. Men der er selvfølgelig lang tid til næste kommunalvalg i 2013.
Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.