Annonce:
Annonce:

Falsk forklaring

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER
EN 15-ÅRIG pige blev i september 2008 hevet ind i et betalingstoilet på Fredericia Banegård af tre drenge. Mens to af drengene løftede hende op på toilettets håndvask, spredte den tredje hendes ben og voldtog hende.

Sådan beskrev pigen i hvert fald selv overfaldet, da hun meldte de tre drenge, der var mellem 15 og 17 år, til politiet.

BÅDE POLITI, anklagemyndighed og domstol arbejdede hurtigt i denne sag. Bemærkelsesværdigt hurtigt, når man ser på, hvor langsomt retfærdighedens hjul normalt drejer i Danmark.

I december samme år blev de tre drenge kendt skyldige. Voldtægtsmanden fik to år og tre måneders ubetinget fængsel, hans medskyldige to års ubetinget fængsel.

MEN DRENGENE blev ofre for et justitsmord. Historien om voldtægt var fri fantasi, lykkedes det en bror til en af dømte at afsløre.

Sagen blev genoptaget; efter 14 måneder i fængsel kom drengene på fri fod, og i marts i år blev de frifundet.

Med den afgørelse sagde retten, at pigen havde løjet, men først i går rejste politiet tiltale mod den nu 17-årige pige for falsk anmeldelse.

POLITIET brugte rundt regnet lige så lang tid på at nå frem til beslutningen om, at pigen skal tiltales, som det tog at efterforske ’voldtægtssagen’, behandle den i retten og idømme de tre drenge flere års ubetinget fængsel.

De blev dømt uden tekniske beviser. De blev dømt udelukkende på pigens vidneudsagn, som retten anså for mere troværdigt end de tre drenges.

Spillede det mon en rolle, at pigen er hvid og datter af en dommer i byretten, mens drengene er mørke og har navne som Sharif og Mahmoud?

FORLØBET efterlader en ubehagelig smag i munden.

Glædeligt er det, at retten nu skal tage stilling til sagen; men politi og domstole bør samtidig rette et meget kritisk blik indad.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: