Lovens lamme musearm

JANUAR 2006 tegnede politiet kontrakt med CSC om et nyt sagsbehandlingssystem. Polsag hedder det, og systemet skulle efter aftalen tages i brug i 2008.

Det blev det ikke. Det var nemlig ikke helt færdigt. Siden er datoen for, at systemet skulle være oppe at køre, blevet udskudt flere gange. I maj 2009 hed startdatoen således juni 2010.

Måneden er ved at være gået. Polsag er endnu ikke kommet op at stå, og det gør det tidligst engang i 2011, skriver hjemmesiden Version2.

MENS udviklingen af systemet har bevæget sig med sneglefart, så kan det samme ikke siges om regningen.

Oprindelig skulle systemet koste 153 millioner kroner. Fire år og adskillige forsinkelser senere er prisen nu oppe i 425 millioner kroner.

IKKE BLOT er forsinkelsen dyr. Konsekvenserne af den er ganske voldsomme.

For eksempel modtog politiet i 2008 57.603 anmeldelser pr. mail. De fleste af dem handlede om cykeltyverier.

I enhver normaltbegavet virksomhed ville anmeldelserne bare glide ind i systemet, men ikke hos politiet. Her må politifolk printe hver eneste anmeldelse ud og derefter møjsommeligt taste dem ind i et andet system.

Fordi Polsag er forsinket.

IDIOTARBEJDE er det og samtidig et meningsløst spild af ressourcer. Ressourcer, som politiet kunne have brugt til at bekæmpe kriminalitet.

Lene Espersen (K) sad som justitsminister, mens denne skandale voksede sig stor. Hun gjorde intet. I Brian Mikkelsens (K) ministertid blev den større. Han gjorde ingenting.

Det ville være en helt blændende idé, hvis justitsminister Lars Barfoed (C) nu begynder at interessere sig for sagen.

Hvor mange flere udsættelser skal vi acceptere? Hvorfor går det så ofte op i hat og briller, når det offentlige handler it? Og er nogen i regeringen i familie med CSC, som også er leverandør af den digitale tinglysning?
0 kommentarer
Vis kommentarer