Islam på tyrkisk march

I AL STILFÆRDIGHED er politisk islam øjensynlig på vej mod nye sejre i Tyrkiet. Det sker i form af en gigantisk retssag, som bliver genoptaget i denne uge i et fængsel ved Istanbul.

56 personer tiltales i denne runde for kupplaner mod det islamiske Recep Erdogan-regime og hans AKP-parti, som søger optagelse i EU.

I ALT ER op imod 200 tyrkere anklaget for at deltage i eller have kendskab til et omfattende oprørsforsøg, der hævdes at have haft til formål at skabe så megen uro, at militæret ville føle sig tvunget til at gribe ind ved at afsætte regeringen og skabe stabilitet. Sådan som det er sket en håndfuld gange i det seneste halve århundrede.

DE MANGE tiltalte omfatter bekvemt nok både officerer, regeringskritiske journalister, politikere og oppositionsvenlige advokater. To pensionerede generaler kræves idømt livsvarigt fængsel, og de civile tiltalte skal mange år bag tremmer, hvis det står til regimets anklagemyndighed.

MUSLIM-KRITISKE kredse i landet protesterer imod, at Erdogan-styret udvikler sig stadig mere islamisk. De ønsker sekulære værdier fra Kemal Atatürks tid for 80 år siden genoplivet, så staten og det politiske liv frigøres fra religiøse dogmer. Men kemalisterne lever livet farligt, og kun et par hundrede vovede mandag at demonstrere imod retssagen uden for det fængsel, hvori den såre symbolsk afvikles.

ANKLAGERNE benyttede i øvrigt genåbningen af retssagen til at bebude, at den udvides mod endnu flere mennesker, som også tiltales for systemomstyrtende virksomhed.

DET ER VANSKELIGT på afstand at taksere holdbarheden i de stadig mere omfattende straffesager. Men de bidrager ikke til at skabe tillid til, at Tyrkiet er på vej mod civiliserede tilstande –uanset om kupplanerne var virkelige, eller der er tale om at skære hovedet af systemkritikere.IKKE MINDST de europæiske politikere, som fortsat fantaserer om at lukke Tyrkiet ind i EU inden for en overskuelig årrække, bør føle en særlig forpligtelse til nøje at følge med i dette politiske retsopgør.

Erdogan-regimet udvikler sig stadig mere islamistisk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen