DE HØJRERADIKALE i Europa mistede i går en af deres største profiler, da den 58-årige Jörg Haider kørte sig selv ihjel i sin hjemby Klagenfurt i Østrig.

Klagenfurt ligger i delstaten Kärnten, som er et af de smukkeste og rigeste områder i Europa. Men ikke rigt nok til, at Jörg Haider havde overskud hverken til indvandrere eller til at tage del i det europæiske fællesskab.

HAIDER VAR SORT i politisk forstand. Han var ud af en nationalsocialistisk familie, og han hyldede selv flere gange Hitlers politik. Haider roste Hitlers beskæftigelsespolitik, og han vovede også den påstand, at koncentrationslejrene i virkeligheden var arbejdslejre.

Haiders politik bragte ikke blot ham selv, men hele Østrig på kant med det øvrige Europa, og efter valget i 1999, hvor Haider og hans Frihedsparti tordnede igennem ved det østrigske valg, indførte det øvrige EU en lang række sanktioner mod alpelandet.

SOM DET ER SET før med højrebevægelser, der bygger mere på voldsom retorik og følelser end på politisk fornuft, så endte også Haiders parti med at blive splittet på grund af voldsom intern uenighed. Frihedspartiet blev til flere partier, og Haider havde netop fået et stort politisk comeback med sit nye parti BZÖ, som fik 11 procent af stemmerne ved valget for nyligt.

Haider var en stærk mand i østrigsk politik, og det er selvfølgelig foruroligende, at en tredjedel af landets vælgere ved flere valg har sluttet op om så højreradikale bevægelser som Frihedspartiet og BZÖ.

Med sin placering midt i Europa har østrigerne taget imod rigtig mange indvandrere. Ikke mindst fra de mange fattige lande i Østeuropa. Frygten for de fremmede brugte Haider kynisk i sine taler, og han spillede flittigt – med nazistiske undertoner – melodien om, at fattigdomsflygtningene ville tage fra østrigerne. Den frygt er de østrigske ledere selvfølgelig nødt til at tage alvorligt.

HAIDERS ØSTRIGSKE bevægelse er heldigvis aldrig blevet til en egentlig europæisk bevægelse. De højreradikale, som for eksempel Le Pen i Frankrig og de østrigske højrepartier, er ikke smeltet sammen til en politisk familie. Dertil er de trods alt for forskellige og for vilde i både tanke og handling.

Men isoleret set har Østrig et reelt problem med et voksende fremmedhad, og spørgsmålet er, om det bliver løst, nu hvor landet er en markant sort stemme mindre.