Forbrydelse og straf

DOMMEN over den 16-årige Rasmus Popenda, som byretten i Aalborg afsagde i fredags, har vakt forståelig opsigt.

Med en ubeskrivelig råhed og en skræmmende brutalitet sparkede og trampede Rasmus Popenda livet ud af den 48-årige Henrik Bjerremand Kristensen. Det sagesløse offers eneste brøde var, at han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

FIRE ÅRS FÆNGSEL takserede retten Rasmus Popendas afstumpede forbrydelse til. Blot fire års fængsel.

Den straf forekommer nok de fleste af os lidt skæv.

KAN DET være rigtigt, at man straffes hårdere for forbrydelser, der handler om penge, end for at slå et menneske ihjel? Klaus Riskjær Pedersen med det kreative forhold til egne og ikke mindst andres penge fik for eksempel seks års fængsel.

Han vil stadig være i færd med at afsone sin straf, når Rasmus Popenda, der sparkede en mand ihjel, bliver sat på fri fod. I hvert fald hvis det står til byretten.

PROPORTIONERNE forekommer meningsløse.

Og man kan jo stille spørgsmålet, om retssagens dommere og nævninge ville have takseret forbrydelsen lige så mildt, hvis de havde været i familie med offeret?

Men inden vi tænker videre ad den vej, bør vi nok hellere glæde os over, at det ikke er tilfældet. Systemet kendes fra andre lande og fører kun til barbari.

FREDAGENS DOM er på ingen måde udtryk for retssystemets fallit, og den kalder ikke på nogen politisk reaktion. Sagen er nemlig ikke slut.

Statsadvokat Elsemette Cassøe har 14 dage til at vurdere, om dommen skal ankes, så sagen kan gå om ved et nyt nævningeting ved Vestre Landsret.

Opfordringen er sandsynligvis overflødig, men dommen bør ankes. Retssystemet fortjener en chance til.