Annonce:
Annonce:

Villy starter opgør om østarbejdere

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

ALLE BLIVER vi snydt af de underbetalte østarbejdere. Uanset om vi hyrer dem eller ej. Villy Søvndal har ret i dagens Ekstra Bladet - noget må gøres!

STATSKASSEN er bedraget for i hvert fald 150 millioner kr. i skat, alene på grund af 15 vikarbureauer, der har specialiseret sig i at lade østeuropæiske arbejdere knokle til underbetaling. Pengene fosser ud af landet, lige ned i lommen på beskidte arbejdsgivere, der lukker og fordufter på stribe, når det begynder at brænde på. Det er synd for dem og synd for statskassen.

MEN DANSKE murere og andre håndværkere har herudover god grund til at være dybt frustrerede. De sidder arbejdsløse, selv om byggeriet endnu går strygende.

Annonce:

VILLYS PUNKT fem i hans kommende lovforslag ville måske kunne dæmme op for dette: Selv når polakkerne går til laveste, lovlige tarif, er det stadig en fyrstelig betaling i deres øjne. Nemlig takket være et dagligt skattefrit fradag på 650 kr. Det såkaldte montørfradag, som jyske håndværkere også nyder godt af, når de tager arbejde på Sjælland. Og hér stopper ploven formentlig brat, når lovforslaget kommer op i Folketinget -  de jyske politikere vil kæmpe som løver for, at det bliver bevaret.

DANSK Folkeparti kommer i et interessant dilemma, når Søvndal nu sætter østeuropæerne på dagsordenen. Alle regeringens løfter om, at aftaler osv. nok skulle sikre det danske lønsystem, har vist sig være naivt pladder - det går dårligere og dårligere. Altså en oplagt EU-flanke at angribe for DF.

OG PARTIET har jo netop så travlt her i Anders Foghs franske ferie med at erklære, at de snart ikke gider støtte V og K mere i alle deres tabersager. Ikke når udlændingeloven har vist sig at være hullet som et dørslag. De er på udkig efter nye venner.

Annonce:

SPØRGSMÅLET er så, hvor de ellers kan gå hen. Og dér kan SF’s åbning af ballet med det østeuropæiske kaos blive en interessant test. DF har haft som mærkesag, at østeuropæiske arbejdere ikke skulle tage job fra danskere. Det er lige præcis, hvad der sker nu. Vil de være med til at stoppe det? Foreløbig holder den forfjamskede ordfører ’ferie’, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: