Det kunne hun sagtens forklare: Det skyldes, at de unge pyromaner har lidt nederlag, mens de gik i skole. Det skal nu hævnes med benzin og tændstikker.
I RETTEN i Århus havde en anholdt 15-årig brandstifter en anden forklaring: - Jeg gjorde det for sjov. Jeg havde hørt om alle de andre brande.
Modsat havde TV2 i aftes i sine nyheder hittet en anonym, yngre mand, som ubehjælpsomt hævdede, at det var ’på grund af tegningerne’, at der blev lavet hærværk. TV2 var høflig nok til ikke at spørge, om den unge mand var synsk, siden brandene begyndte flere dage, før de tre attentatmænd med mordplaner blev anholdt og tegningerne gentaget.
FRU BRYLD i radioen og den anonyme ungersvend i fjernsynet har som så mange travlt med at forvandle disse dages hærgende bøller til ofre. Hun kunne lige så godt undskylde en bankrøver med, at han havde lidt nederlag som administrator af sin private formue. Det ville hun næppe hitte på.
Men diverse kloge hoveder omtaler gerne indvandrere som ofre. Sådan fremstiller de også sig selv, når medierne beder om et motiv til volden. Lige med undtagelse af den 15-årige århusianer, som plumper ud med den enkle forklaring, som formentlig dækker de fleste afbrændinger af 100 biler, 10 skoler etc.: De gør det for sjov.
VI SKAL IKKE finde os i, at hærværksmændene forvandler sig til ofre med åndelig støtte af diverse Bryld’er. Det er ejerne af brandhærgede huse og biler, der er uskyldige ofre.
Aldrig har så mange unge fra indvandrerhjem været i uddannelse eller arbejde. Ingen er tvunget til at rende rundt med benzindunke på gaden eller til at sælge hash og narko i Folkets Park på Københavns Nørrebro. Der er hårdt brug for alle hoveder og hænder.
Vi må ikke naivt acceptere denne indbildte, omvendte verden, hvor kæder af sms-beskeder om at tænde brande udlægges som en desperat ungdoms fortvivlede råb om hjælp. Vrøvl og syge bortforklaringer!
DET ER evident, at muslimer mangler debatkultur og derfor har svært ved at begribe værdien i vores demokratis altomfattende ytringsfrihed. Men vil de blive i Danmark, gør de klogt i at sætte sig ind i den, for den er ikke til salg.
SHARIA er et barbarisk, middelalderligt regelsystem, som tilhængere af islam til en vis grad selv kan leve efter inden for deres egne vægge, indtil vanviddet støder imod de grænser, som dansk lovgivning sætter. Men der kommer aldrig en dag, hvor muslimer kan pådutte danskere sådanne normer.
UANSET hvor meget bøllerne og deres forældre klæder sig ud som ofre, er det dem, der har foretrukket at flygte til vores demokratiske univers fra verdens 54 modbydelige muslimske diktaturer. Det er ikke danskerne, der har meldt sig ind i islam.
Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.