Til grin

SÅ OPRANDT dagen: I går blev afgifterne på sodavand og øl nedsat med henholdsvis 50 og 15 procent.

DET BETYDER, at f.eks. halvanden liter Coca-Cola bliver 1,5 kroner billigere, mens en kasse øl falder med godt fem kr.

NEDSÆTTELSEN er en del af vækstpakken, som regeringen enedes med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti om.

IFØLGE Venstre vil den skabe tusindvis af arbejdspladser i Danmark, fordi danskerne så ikke længere vil strømme til grænsen for at købe stort og billigt ind og spare en masse penge.

MEN MED god grund tror grænsebutikkerne ikke, at afgiftsnedsættelsen får betydning for deres omsætning. Så de har end ikke planlagt nogen form for modreaktion.

FRA Fleggaard-butikkerne lyder det da også samstemmende: Det er helt til grin. Danskerne kører ikke bare herned for at hente øl og sodavand, men for at købe billige varer i alle kategorier.

DET VÆRSTE er, at nedsættelsen vil gå ud over børns sundhed og øge problemerne med fedme herhjemme. Antallet af børn med halv-liters sodavandsflasker på gaden vil stige kraftigt. Og hvis man drikker én sodavand, så indtager man alt det sukker, man skal have på en hel dag!

I EN TID, hvor politikerne har fokus på sundhed og forebyggelse, er en afgiftsnedsættelse på sodavand simpelt hen vanvittig. Vi har gjort det før, men citerer gerne igen fra de radikales skatteprogram:

’Det skal være slut med at erstatte det sunde måltid med slik og sodavand. Derfor skal afgifterne sættes op generelt for disse produkter!’

GENERELT er det danske afgiftsniveau alt for højt. Men det er ikke ligegyldigt, hvor der lempes. Specielt ikke når det kan skade børn

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen