OMKRING halvdelen af unge mellem 18 og 35 år vil fravælge Danmarks Radio, hvis de kunne slippe for licensen. Det fremgår af en Gallup-måling lavet til Berlingske.
OGSÅ blandt midaldrende og ældre er der mange, som hellere end gerne vil skrotte DR, hvis de samtidigt kan blive fri for at betale til institutionen.
UNDERSØGELSEN vækker bekymring både hos DR-ledelsen og hos politikerne – og det forstår vi godt.
FOR TIDEN er løbet fra statslige tv- og radiokanaler, som finansieres via tvangsudskrevne midler, og som via public service-begrebet føler sig kaldet til at undervise og belære befolkningen.
I DAG har ikke mindst nettet ændret unges medieforbrug totalt, og de kan sagtens undvære gumpetunge DR, som ikke mindst om sommeren lever af at sende gamle danske film og udenlandske serier.
DR HAR vænnet sig til at hyle op om, at dens forpligtelser er i fare, hvis der ikke tilføres flere penge. Bare det at nævne begrebet ’public service’ gør nemlig de fleste medieordførere – med Socialdemokraternes Mogens Jensen i spidsen – bløde i knæene og villige til at åbne pengekassen.
HVILKET betyder, at danskerne i år må af med 2436 kroner i licens – uanset om de bruger DR eller ej. For politikerne har skruet licensen så viseligt sammen, at den skal betales af alle, som ejer et apparat (f.eks. et fjernsyn eller en mobiltelefon), der kan modtage radio- og tv-programmer.
ET POLITISK flertal har længe arbejdet med planer om at privatisere TV2, men det er foreløbigt endt i dødvande.
VI FORESLÅR, at politikerne intensiverer arbejdet og samtidig undersøger mulighederne for også at privatisere DR. Så danskerne får en valgmulighed i stedet for automatisk at skulle betale til en institution, der har overlevet sig selv.
