JUNI 2012 besøgte Kinas daværende præsident, Hu Jintao, Danmark. Demonstranter ville protestere mod undertrykkelsen af Tibet. De blev jaget væk af politiet. En journalist fra Ekstra Bladet ville rejse spørgsmålet om menneskerettigheder over for præsidenten. Han blev anholdt.
EKSTRA BLADET søgte aktindsigt i den korrespondance, der havde været om besøget. Halvandet år efter har vi endelig fået papirerne.
MAN KAN undre sig over, hvordan det er muligt for statsadministrationen at administrere landet, når en så banal opgave skal vare 18 måneder. Man kan spekulere over, hvorfor så stor en del af materialet er mørklagt. Og man kan finde det sært, at der intet er om politiets underlige opførsel.
TIL GENGÆLD afslører aktindsigten en stor afstand mellem regeringens officielle linje og dens handlinger. Daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bedyrede i Ekstra Bladet, at han skam ville tage spørgsmålet om Tibet og menneskerettigheder op. I virkeligheden sagde han intet om menneskerettigheder og ingenting om Tibet.
KNÆFALDET for Kina er ikke nyt. I 2009 kom daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at tage imod Tibets eksilleder, Dalai Lama. Da kineserne blev sure, forklarede han, at han kun mødte lamaen som privatperson. Den forklaring blev underløbet af, at den private hr. Rasmussen tog imod i statsministerboligen Marienborg.
DANMARK blev efter det møde lagt på is af kineserne, og et halvt år efter sendte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) en ydmygende verbalnote, der fastslog at ’Danmark accepterer Kinas suverænitet og modsætter sig i konsekvens heraf Tibets uafhængighed’.
LILLE DANMARK kan intet stille op mod mægtige Kina. Det kan skide på menneskerettigheder og trampe hen over Tibet, uden at vi kan gøre noget. Til gengæld er prisen høj i form af tabte eksportindtægter, hvis vi rager uklar med landet.
MEN KAN VI ikke blive fri for hykleriet om menneskerettigheder og demokrati i Kina, når de – som Ekstra Bladets aktindsigt afslører – alligevel kun er til indvortes, dansk brug?<blank>
