Retten til en værdig død

null

Med tre forskellige kræftsygdomme i kroppen har forfatteren og journalisten Jane Aamund, 77, så mange smerter, at hun ikke længere ønsker at leve. Derfor har hun planer om at søge aktiv dødshjælp i Schweiz, hvor det praktiseres.

Jane Aamund kan ikke tåle morfin, som ellers kunne mildne de ulidelige smerter. Hendes største frygt er at ende i respirator uden at dø, mens smerterne fortsætter.

En 2013-undersøgelse fra TrygFonden viser, at et stort flertal af danskerne (71 procent) rent faktisk går ind for, at det skal være muligt at yde aktiv dødshjælp her i landet. Men da holdningen er den modsatte både i Det Etiske Råd og i Folketinget, er det stadig forbudt ifølge straffelovens paragraf 239.

Men loven er én ting, virkeligheden noget andet. Der er ingen tvivl om, at aktiv dødshjælp foretages i det skjulte. For eksempel på hospitals-afdelinger, hvor overlægen giver efter for presset fra fortvivlede pårørende og slukker for respiratoren eller giver en overdosis.

Det hele handler om retten til en værdig død. Også for uhelbredeligt syge mennesker.

Hvis man i et ekstremt presset og sindssygt pinefuldt forløb gerne vil bestemme, at man ønsker at dø, kan man som patient ikke få lov til det. Jo, hvis man er frisk nok til at hoppe ud foran et tog og på den måde få en uværdig død.

Modstanderne af aktiv dødshjælp har det synspunkt, at ingen i et samfund, heller ikke læger, skal have adkomst til at tage livet af andre. Læger har oven i købet en særlig forpligtelse, fordi de har lovet at bruge alle deres evner på at hjælpe og lindre.

Vi mener, at når et menneske selv kan bestemme over sit eget liv, bør det også kunne bestemme over sin egen død. Og når en snarlig død er uafvendelig og smerterne ekstreme, bør læger kunne yde bistand uden at blive straffet.

Ingen læge skal kunne tvinges til dødshjælp, men mange af dem føler, at de har en moralsk pligt til at udfri mennesker, der lider, og som vi ikke kan gøre mere for. Og de skal have lov til at hjælpe.

0 kommentarer
Vis kommentarer