Vi glemmer ikke de døde

Dårlig samvittighed: 14.december 2001 besluttede et stort flertal i Folketinget at sende Danmark i krig i Afghanistan. Det er en af de alvorligste beslutninger, Folketinget nogen sinde har taget, fordi politikerne udmærket vidste, at deres beslutning kunne koste liv.

Nu næsten 13 år senere er 46 danske soldater døde og, som Ekstra Bladet kunne dokumentere torsdag, så dyrkes der igen opium der, hvor danskerne havde en af deres militære baser. Samtidig fortæller de lokale, at Taliban er tilbage.

Derfor er det naturligvis relevant at spørge, om ikke hele aktionen har været spildt? Det spørgsmål kan kun politikerne svare på, men det vil de ikke.

Lene Espersen påstår, hun ikke har tid. Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen ignorerer blot vore gentagne henvendelser, mens tidligere forsvarsminister Søren Gade i en sms skriver, at han ’ikke har nogen kommentarer’. Det var ellers samme Gade, der i et tv-program pralede med, at ’ansvaret ender hos far her’. Men det gælder åbenbart ikke mere.

Det er et faktum, at de danske soldater gjorde, hvad de kunne for at ændre forholdene i Afghanistan. Og det er også et uomtvisteligt faktum, at soldaterne gjorde det, politikerne bad dem om.

Derfor skylder de ansvarlige politikere os en forklaring. Ekstra Bladet påstår ikke, at politikerne dræbte 46 soldater; men tænk nu, hvis politikerne bare turde indrømme, at de er blevet klogere.

Den eneste, der har mandsmod nok til overhovedet at sige noget, er forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller, ’for soldaterne skal ikke føle, det var forgæves’.

Men det var desværre forgæves. Politikerne tror fejlagtigt, at hvis de bare holder kæft, så glemmer vi nok alt om den fejlslagne, militære aktion i Afghanistan.

Men vi glemmer ikke dem, der døde, og vi glemmer heller ikke de politikere, der kujonagtigt ikke vil forklare, hvorfor 46 danske soldater skulle dø i Afghanistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer