Når banken vildleder

RENTE-KAOS: Til grin kan man altid blive, men der er ikke noget værre end at blive det for sine egne penge. Sådan er der tusindvis af boligejere, der må føle det i dag.

De fleste kender vel fornemmelsen af at gå fra et møde i banken og være usikker på, om man nu igen blev vildledt i stedet for vejledt. Var det det rigtige lån, man valgte, eller blev det i stedet det, som banken tjener mest på?

Siden 2010 har bankerne haft uhyre travlt med at jage folk væk fra de ellers så attraktive F1-lån. Det er sket med trusler om fremtidige rentestigninger, og argumentet har været, at det var bedre at komme i sikker havn med et fastforrentet lån.

Men renten har ikke opført sig, som bankerne spåede. Husejere i bunkevis stolede dog så meget på pengegribbenes forudsigelser, at de sprang fra F1-lånene og til et fastforrentet lån på tre eller fire procent. Det har været en dyr omgang. For husejerne. Ikke for bankerne, der tværtimod har tjent milliarder på elendig rådgivning.

Undskyldningen fra bankerne er den samme som altid. Det er svært at spå om fremtiden. Pludseligt opståede krige eller konflikter et eller andet sted på kloden kan hurtigt få følgevirkninger for renten og dermed for den enkelte husstands økonomi.

Alt det ved vi jo godt. Men i det her tilfælde har bankerne taget så meget fejl, at det i stedet minder betænkeligt om bevidst vildledning.

Bankerne er sat i verden for at tjene penge, og det er den virkelighed, vi altid skal huske på. Men det er ikke meningen, at vi skal snydes, så vandet driver af os.

Mange flygtede fra F1-lånene frem mod 2012, fordi bankernes prognoser sagde, at renten ville blive mere end tre gange så høj, som den endte med at blive. Skiftet til et fastforrentet lån har kostet husejere mere end 100.000 kroner, men forvent ingen undskyldning. Alle kan jo tage fejl. Blot bemærkelsesværdigt, at det altid er til bankens fordel.

0 kommentarer
Vis kommentarer