En skandale løber løbsk

STARTEN GIK ET pænt stykke herfra, og det begyndte ret stilfærdigt. Nogle forbrugere i udlandet havde muligvis købt noget frosset lasagne, der indeholdt hakket hest. Skønt den vare slet ikke optrådte på listen over ingredienser. Den liste talte om oksekød.

MEN SKANDALEN kom hurtigt op i fart. Først viste det sig, at der åbenbart var tale om et ganske betydeligt antal heste, der i al hemmelighed havde endt deres liv som færdigret. Så viste det sig, at ikke kun udenlandske, men også danske forbrugere kan have stødt på det kulinariske fænomen i supermarkedets frysedisk. Og senest er der opstået mistanke om, at et dansk slagteri har blandet hestekød i oksekødet.

MAN KAN hævde, at skandalen er overskuelig. Ingen er døde – når vi ser bort fra hestene, naturligvis.

VI ER MANGE, der betragter hestebøf som en delikatesse. Nogle gør ikke, men hvis hesten bliver hakket, blandet sammen med tomatsovs og oregano, lægges i lag med pastaplader og hældes over med bechamelsovs og revet ost, så er det næppe muligt for nogen at skelne fra oksekød. Hvilket svindlerne altså har levet højt på.

MEN PROBLEMET er et andet og handler ikke om smag. Vi forbrugere har krav på vide, at den vare, vi køber, rent faktisk er, hvad den giver sig ud for at være. Den vare, som vi har betalt for. Og her hjælper det ikke, at hakket hest smager næsten som okse. ’Nærved og næsten slår ingen mand af hesten’, som man siger.

FORBRUGERNE i EU kaster hvert år et uhyrlig stort beløb i støtte efter landbruget og fødevareindustrien. Da de brancher åbenbart ikke hæmmes i deres udfoldelser af nogen synderlig grad af selvjustits, bør en betydeligt større del af støtten i stedet gå til fødevarekontrol.

OG VIL VI have hestehak, skal vi nok selv sige til.

Læs side 4-5

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere