Afsked med Panserkardinalen

Når pave Benedikt XVI forlader posten som en af verdens mest magtfulde religiøse ledere er det ikke bare et stykke verdenshistorie.

Når pave Benedikt XVI forlader posten som en af verdens mest magtfulde religiøse ledere er det ikke bare et stykke verdenshistorie - i de sidste 600 år har ingen pave forladt posten i live - men også afsked med en af den katolske kirkes mest magtfulde personer i den seneste menneskealder.

Den bayerskfødte Joseph Ratzinger fik i Romerkirken tilnavnet ’ Panserkardinalen’ - ikke af gudelig hengivenhed, men på grund af hans hårdtslående retorik og stærke indflydelse på den katolske kirkes dogmer og udvikling. En stærkt konservativ og forandringsmodvillig kirkehyrde.

’At lade børn adoptere af homoseksuelle er ensbetydende med at udsætte dem for vold’, var en af hans teser, men ved afgangen som pave er det en blidere udgave, vi møder: - ’Vi må sætte vores lid til den mægtige Guds barmhjertighed. Vi er alle syndere’, skrev han forleden på Twitter efter han som den første poave i historien med rystende hånd var gået på nettet.

Men derudover har det været småt med fornyelsen i den katolske kirke og Benedikts regeringsperiode har været præget af skandaler..

Misbrug og mishandling af børn og unge, har været en af de store udfordringer. I 2009 blev det i Irland dokumenteret, hvordan den katolske kirke systematisk, vedvarende, umådeholdent og vilkårligt havde mishandlet titusinder af børnehjemsbørn. Sager om pædofili ,hvor tidligere messedrenge stod frem og vidnede om de omfattende misbrug har ramt pavekirkens troværdighed .

Så var der debatten om kondomer, om abort, om pavens tyvagtige butler.

Benedikt har haft rigeligt at se til og man forstår, hvis den gamle mand er kørt træt. Derfor skal der heller ikke lyde et eneste kritisk ord mod hans beslutning om at lade sig førtidspensionere.

Bønnen skal rette sig til hans efterfølger: Den katolske kirke er også i dag en enestående religiøs og moralsk magtfaktor i store del af verden. Følg med tiden. Åbn op.

Panserkardinalen blev som pave en langt blidere udgave i teori som praksis. Det er bare ikke nok, hvis den katolske kirke skal genvinde den fulde troværdighed og kunne betragtes som en aktiv, fuldt ud engageret medspiller i en moderne, globaliseret verden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere